Her er dit nye folketing

Se oversigt over samtlige politikere i Folketinget.

Helle Thorning-Schmidt (S) er favorit til at blive landets statsminister.

Men samtidig har hun sendt partiet mod et vælgermæssigt lavpunkt, som partiet ikke har set, siden kvinderne fik stemmeret.

I Megafons målinger for TV 2 og Politiken har liste A svinget på omkring 25 procent stemmerne.

Hvis målingerne holder, risikerer S-formanden at indtage Statsministeriet trods et historisk dårligt valgresultat.

Thorning med bundredkord
I den seneste Megafon-måling står partiet til 24,8 procent. Faktisk skal man tilbage til det første årti i 1900-tallet for at finde et valg, hvor Socialdemokraterne har fået under 25 procent af stemmerne.

Helle Thorning-Schmidt har selv bundrekorden fra moderne tid. Den blev sat ved 2007-valget, hvor 25,5 procent af vælgerne satte kryds ved liste A.

Ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 gik det ikke meget bedre for statsminister Anker Jørgensen. 25,6 procent af krydserne fik socialdemokraterne. Det var faktisk klart størst af alle partier, men langtfra nok til at genvinde magten til den røde side af Folketinget.

MENINGSMÅLERENSe de seneste målinger her

Mogens Lykketoft var heller ikke meget bedre i 2005 med 25,9 procent af stemmerne.

Selv siger Helle Thorning-Schmidt, at regeringsmagten betyder mere, end hvad Socialdemokraterne som parti ender på.

»Der bliver lavet så mange målinger, der peger i alle mulige forskellige retninger. Så jeg koncentrerer mig kun om en ting, og det er at føre valgkamp og få så godt et resultat som muligt. Det, det handler om nu, er at få et nyt flertal«, siger Helle Thorning-Schmidt.

MÅLINGEnhedslisten holder fast i stor fremgang

Hvis Helle Thorning-Schmidt indtager Statsministeriet med cirka 25 procent af stemmerne, vil hun dog langtfra være den statsminister med mindst opbakning i befolkningen.

Da Poul Schlüter (K) i 1990 genvandt magten for sidste gang, fik de konservative blot 16 procent.

Efter jordskredsvalget kunne Venstres Poul Hartling indtage Statsministeriet med blot 12,3 procent af stemmerne, og i 1968 blev de radikale fjerdestørst med 15 procent. Det var mindre end både Venstre og de konservative, men nok til at stå i spidsen for en VKR-regering.

FACEBOOKBliv ven med Politiken