Her er dit nye folketing

Se oversigt over samtlige politikere i Folketinget.

Der bliver brug for det helt store vokabularium på torsdag, hvis meningsmålingerne holder.

I så fald vil Enhedslisten brage ind i Folketinget med en tredobling af mandaterne - fra 4 til 12. En fremgang, man skal langt tilbage i historiebøgerne for at finde lignende eksempler på.

»Hvis målingerne holder, vil det være første gang siden Anden Verdenskrigs afslutning, at et venstrefløjsparti til venstre for SF får så mange mandater«, siger Lars Hovbakke Sørensen, historiker og ekstern lektor ved Københavns Universitet.

»Det vil være helt exceptionelt«.

Fantastisk valg i 1945
Enhedslisten blev i 1989 dannet som en sammenslutning af de to klassiske, revolutionære venstrefløjspartier i dansk politik, Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Venstresocialisterne (VS).

Førstnævnte fik et fantastisk valg i 1945, kort efter krigen, hvor de høstede tusindvis af stemmer for deres indsats i modstandskampen. 12,5 procent - 18 mandater - blev det til for DKP ved den lejlighed.

LÆS OGSÅEnhedsliste-bagland klar til at vælte Thorning

Kommunistfænomenet aftog dramatisk med årene, og det var ikke før 1977, at den såkaldt revolutionære venstrefløj - altså partierne til venstre for SF - igen kunne mønstre markant tilslutning i befolkningen.

DKP og VS drog begge fordel af de generelt venstreorienterede halvfjerdsere og befolkningens almindelige politikerlede. Tilsammen fik partierne (der altså senere smeltede sammen til Enhedslisten) 6,4 procent af stemmerne - 12 mandater.

FOTODe siger farvel til Borgen

Men bortset fra 1945 og 1977 har den yderste venstrefløj hele vejen gennem det 20 århundrede i reglen fristet en parlamentarisk tilværelse omkring spærregrænsen.

Marginaliseret i Norge
Enhedslisten har siden valgkampens begyndelse steget stødt i meningsmålingerne, så partiet den seneste uge har ligget stabilt over 6 procent.

I den seneste Megafonmåling for TV 2 og Politiken står partiet til 6,6 procent.

»Set i forhold til andre lande - især i Norden - er en sådan tilslutning helt speciel«, siger lektor Lars Hovbakke Sørensen.

LÆS OGSÅEnhedslistens fremgang svækker venstrefløjen

Det bedste sammenligningsgrundlag er ifølge Lars Hovbakke Sørensen Norge, der har et partisystem meget lig det danske.

Her er det revolutionære parti Rødt så marginaliseret, at de ikke har formået at vinde sæder i Stortinget. Stemmerne til venstre for midten går i stedet til regeringskoalitionen Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet. En koalition, der kan sammenlignes med en eventuelt kommende regeringssamarbejde mellem S-SF og de radikale herhjemme.

To strømninger i ny gruppe
Som det ser ud nu, vil det store rykind betyde en dramatisk nyudvikling af Enhedslistens MF'ere.

DKP'ere som folkeskolelæreren Lars Dohn og den antireligiøse havnearbejder fra Esbjerg Henning Hyllested vil sikre sig et sæde Borgen. Tidligere bassist i 70er-protestbandet Røde Mor, Finn Sørensen, ser også ud til at komme ind.

Langt de fleste i denne gamle garde af revolutionære er mænd.

LÆS OGSÅKandidat fra Enhedslisten gav lussing til socialdemokrat

Den anden strømning i partiet er modsat: Anført af den populære politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, ser valget ud til at blive en succes for unge, kvindelige Enhedslisten-kandidater.

Et eksempel er 25-årige Rosa Lund, der er meste kendt som frontfigur i Socialistisk Ungdomsfront.

Revolutionen står ikke for døren
Spørger man en ekspert i vælgervandringer, professor i statskundskab Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet, er der to forklaringer på Enhedslistens fremgang.

Den ene handler om et forandret politisk billede, hvor SF og Socialdemokraterne har bundet sig så tæt sammen, at den frigjorte rolle rundt om de to partier er kommet Enhedslisten - og i øvrigt også de radikale - til gode.

LÆS OGSÅEnhedslisten ønsker et klasseløst, kommunistisk samfund

Den anden grund til fremgangen er mere ligetil:

»Det bunder meget i et personspørgsmål - fordi hun er så populær, hende der Johanne. Større nummer skal man ikke gøre ud af det«, siger Søren Risbjerg Thomsen.

Han kalder Enhedslistens fremgang bemærkelsesværdig, men ikke samfundsomstyrtende:

»Revolutionen står ikke lige for døren«.