Annonce
Annonce
Annonce
Politik 16. sep. 2011 KL. 00.45

Her er de valgte - sådan cirka - på Sjælland

Radikale og Enhedslisten fordobler mandattallet på Sjælland.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Her er dit nye folketing

20 kredsmandater og et par tillægsmandater skal fordeles i Sjællands Storkreds.

Med 88 procent af stemmerne optalt kan man ifølge Ritzau begynde at regne ud, hvor mange mandater partierne får.

På politiken.dk giver vi, hvad vi vil kalde et kvalificeret bud på, hvem der bliver valgt ind. De personlige stemmer bliver dog først talt op fredag.

Socialdemokraterne: 7 mandater (uændret)

Politisk ordfører Henrik Sass Larsen er sikker. Blandt de øvrige favoritter er folketingsmedlemmerne Magnus Heunicke, Mette Gjerskov og John Dyrby Paulsen

Vibeke Grave er også et godt bud på et nyt folketingsmedlem.

De sidste mandater skal MF'erne Ole Hækkerup og Lennart Damsbo-Andersen slås om sammen med organisationskonsulent Rasmus Horn Langhoff, studerende Kaare Dybvad og den tidligere kristendemokrat Bodil Kornbek.

Radikale: 2 mandater (+1)

Rasmus Helveg Pedersen og næstformand Zenia Stampe bør være ret sikre på de to mandater, som de radikale får.

Konservative: 1 mandat (-1)

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen snupper formentlig det konservative mandat.

I så fald er det farvel til folketingsmedlem Helle Sjelle.

SF: 2 mandater (-1)

Top-SF'erne Ole Sohn og Astrid Krag Kristensen bør være stensikre på genvalg.

Liberal Alliance: 1 mandat (+1)

Folketingsmedlem Villum Christensen ser ud til at kunne fortsætte på Christiansborg.

Dansk Folkeparti: 4 mandater (uændret)

Pia Kjærsgaard vil utvivlsomt snuppe en gigantisk andel af de personlige DF-stemmer. Derfor er det svært at forudsige, hvem hun trækker med ind.

MF'erne Karin Nødgaard og Colette Brix er gode bud.

De øvrige mandater skal MF'erne Rene Christensen, Henrik Brodersen og Liselott Blixt slås om sammen med byrådsmedlem Yvette Espersen fra Vordingborg - gift med Søren Espersen.

Venstre: 7 mandater (-1)

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder er storfavorit til at toppe V-listen. Jacob Jensen, fødevareminister Henrik Høegh og Birthe Rønn Hornbech fortsætter formentlig også på Christiansborg.

Yderligere fire MF'ere er på genvalg: Troels Christensen, Karsten Nonbo, Flemming Damgaard Larsen og Louise Schack Elholm. En femte mulighed er byrådsmedlem Jan Wammen Dam.

Enhedslisten 2 mandater (+1)

3F-lokalformand Christian Juhl kan ikke undgå at blive valgt ind. Det andet mandat falder til Nikolaj Villumsen.

Analysens baggrund: Ovenstående udpegning af de nye folketingsmedlemmer baserer sig dels på de faktiske tal for partiernes stemmer i storkredsene, dels på en analyse af kandidaternes styrke foretaget af Politikens Kristian Madsen.