Det kniber for de borgerlige med at finde fælles fodslag om et af de mest centrale områder i den økonomiske politik.

De konservative vil ikke på forhånd skrive under på Venstres kategoriske afvisning af at lægge stemmer til nye skatter eller afgifter. Partiformand Lars Barfoed (K) vil f.eks. ikke afskrive sig muligheden for at finde penge til en lettelse af topskatten mod at forhøje en anden skat eller afgift. Barfoed understreger, at det konservative udgangspunkt per definition vil være at finde finansiering ved at dæmpe de offentlige udgifter.

»Men jeg vil ikke stå her og udelukke, at vi ikke også kan se på omlægninger. Det kan man da ikke sige for tid og evighed, at man ikke vil. Det er jo sket før, og det kan også ske i fremtiden. Det afgørende for mig er, at skatterne samlet set ikke stiger. Tværtimod synes vi, at skattetrykket skal falde«, siger Lars Barfoed.

Med Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, som initiativtager har de borgerlige partier brugt ugen på at nedfælde nogle principper, der skal samle den borgerlige opposition. Allerede på valgnatten tilkendegav Løkke, at Venstre »ikke deltager i at vedtage nye skatter og afgifter«.

Venstre afviser nye skatter og afgifter
Gruppeformand Kristian Jensen (V) satte i går trumf på ved i Berlingske at svare nej til spørgsmålet, om man kan sætte en skat eller afgift op, hvis man tilsvarende sætter en anden ned:

»Det skal forstås sådan, at vi ikke mener, at vi skal have nye skatter og afgifter«.

I går ønskede han ikke at kommentere Barfoeds udtalelse, men lod per sms forstå, at Venstres politik er som følger:

»Vi synes sådan set, at danskerne betaler nok i skatter og afgifter. Det skal ikke være dyrere at være dansker«.

På flere møder med de øvrige oppositionspartier har Lars Løkke Rasmussen i denne uge forsøgt at lægge en strategi, som samlet set skal gøre det svært for den kommende regering at bruge skiftende borgerlige partier til at danne flertal.

LÆS ARTIKLENDen nye opposition gør fælles front på Marienborg

En opgave, der på forhånd er vanskelig for kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), fordi hun som udgangspunkt vil være tvunget til at danne flertal med enten Venstre eller Dansk Folkeparti.

Mandatsammensætningen åbner dog en kattelem for, at de otte konservative mandater selv vil kunne danne flertal med Socialdemokratiet, SF og de radikale i en situation, hvor Enhedslisten samtidig bliver betalt for at undlade at stemme imod et lovforslag.

Heller ikke den mulighed vil Lars Barfoed afskrive sig på forhånd:

»Det kommer an på, hvad det er, vi skal snakke om. Det er klart, at vi skal have gennemført konservativ politik. Skal vi lave aftaler, skal det være sådan, at vi har indflydelse. Jeg kan ikke stå her og udelukke noget som helst. Jeg kan kun sige, at vi vil føre konservativ, borgerlig politik«.

VK-regeringen hævede skatter og afgifter i 2009
I VK-regeringens tid indebar skattestoppet, at skatte- og afgiftsstigninger kunne tillades, når der enten var miljømæssige grunde til det, eller en EU-regel krævede det. I praksis hævede regeringen også skatter og afgifter af andre hensyn ved skatteomlægningen i 2009, hvor en stribe skatter og afgifter blev hævet for at finansiere lavere skat på arbejde.

Partiformand Anders Samuelsen (LA) er tilhænger af en særdeles rigid fortolkning af princippet om aldrig at medvirke til skatte- eller afgiftsforhøjelser.

»Jeg er den rene vare, og her adskiller jeg mig nok fra de konservative. Hvis man først går ind på den tankegang, så bløder man op på det skattestop, som vi har forsvaret sammen med VK. Og som vi ønsker at forsvare. Det kan godt være, at de konservative har den opfattelse i opposition, at de ønsker at føre politik, som Det Radikale Venstre står for. Men det gør vi ikke«, siger Anders Samuelsen.

Det lyder meget firkantet.

»Det er ikke mere firkantet end skattestoppet. Det fungerede jo i ti år. Problemet med skattestoppet var jo bare, at det ikke blev fulgt op af nedsættelse af omkostningerne. Altså færre offentligt ansatte, mere udlicitering og så videre. Derfor blev det ikke til andet end skattestoppet, og så kunne de ikke gøre noget ved marginalskatten. Det håber jeg, at en ny borgerlig opposition kan stå sammen om«.

Samuelsen siger nej: N-e-j
Men nogle gange har man jo hørt mennesker som dig tale om, at der er dynamiske effekter forbundet med f.eks. en topskattelettelse, som tjener sig ind?

»I økonomisk fagsprog taler man om, at man kan gøre det fuldstændig uden at finde finansiering. At det stort set vil være selvfinansierende at gøre det. Nu taler vi om, at man bare kan finansiere det med nogle andre skatter og afgifter. Og det siger jeg bare nej til. N-e-j«, siger Anders Samuelsen.

Skatteordfører Nick Hækkerup (S) ser Lars Barfoeds melding som udtryk for, at der er sprækker i sammenholdet mellem de borgerlige partier.

»Meldingen har været, at der er erklæret blokpolitik. Set i den sammenhæng er det selvfølgelig hjælpsomt, hvis de konservative er mere fleksible i forståelsen af, hvad der skal til, end Venstre. Vores strategi vil fortsat være at række hånden frem til et bredt samarbejde for at undgå blokpolitikken i den tid, der kommer«, siger Nick Hækkerup.

LÆS OGSÅThorning tager meget usædvanlig gæst med til forhandlinger

De borgerlige partier arbejder også systematisk på at friste de radikale. Blå blok har fundet ti forskellige punkter, hvor de radikale kan danne flertal til højre. Men foreløbig bruger den radikale leder, Margrethe Vestager, dagene på at forhandle et regeringsgrundlag på plads med Socialdemokratiet og SF på Hotel Crowne Plaza i Ørestad.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken