Enhedslisten vil have et øjeblikkeligt stop for lønstigninger til topcheferne i det offentlige.

Partiet finder de senere års markant større lønstigninger til de offentlige chefer end til de lavtlønnede uacceptabel.

»Vi vil rejse det over for finansministeren i den kommende regering, når det gælder løndannelsen i staten«, siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.

De kommunale chefers løn hører under Kommunernes Landsforening.

Ifølge beregninger fra FOA Fag og Arbejde er en kommunaldirektørs løn steget tre gange så meget siden 2000 som en sosumedhjælpers eller pædagogs løn.

Som omtalt i Politiken har Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, netop bedt om at få sin løn sænket med 100.000 kroner om året. Hans løn har fulgt lønnen til skoledirektøren i Københavns Kommune, men Bondo synes, at niveauet – i dette tilfælde godt 1,6 mio. kroner – er blevet for højt.

LÆS ARTIKELLærernes formand går frivilligt ned i løn

Formanden for de offentlige chefer i juristerne og økonomernes forbund, DJØF, Per Hansen, har sagt til Ritzau, at de høje lønninger er en forudsætning for, at den offentlige sektor kan tiltrække og fastholde dygtige chefer. Lønningerne skal kunne konkurrere med niveauet blandt ledere i den private sektor.

LÆS ARTIKELOffentlig chef: Vores høje løn er fair

Det argument afviser Per Clausen.

»Den konkurrencesituation findes ikke i virkeligheden. Der er en uhyre begrænset udveksling mellem det offentlige og det private på lederniveau. Og der er ingen dokumentation for, at man på noget tidspunkt har været bare i nærheden af at have rekrutteringsproblemer til lederstillinger i den offentlige sektor«, siger han.

Flere undersøgelser viser, at lønniveauet ikke er den kraftigste motivation for chefer i det offentlige. Men tendensen med stærkt stigende cheflønninger vil formentlig fortsætte, vurderer Lotte Bøgh Andersen, lektor ved Aarhus Universitet og tilknyttet AKF – Anvendt KommunalForskning.

Det skyldes to forhold. For det første er der opstået flere ledelseslag i kommunerne. På daginstitutionsområdet er der for eksempel mange steder kommet områdeledere som et mellemled mellem lederne på de enkelte institutioner og forvaltningen. Det er med til at drive cheflønningerne i vejret, fordi hvert trin skal have højere løn end det foregående.

»For det andet har langt flere offentlige ledere fået en egentlig lederuddannelse. Det gør det sværere at fastholde dem, fordi de har lettere ved at skifte til det private, end offentlige ledere før har haft. Man har fået dygtigere ledere og må give dem mere i løn for at holde på dem«, siger Lotte Bøgh Andersen.

Ledere har et højt motivationsniveau
Omvendt skal man ikke overdrive lønnens betydning for de offentlige chefer.

»Det vigtigste for de offentlige ledere er, at de har spændende og udviklende opgaver og føler, at de bidrager til samfundet. Men lønnen har selvfølgelig også betydning«, siger Lotte Bøgh Andersen.

Spørgsmålet blev blandt andet belyst i en rapport, som SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, sidste år udarbejdede for Lønkommissionen.

Den konkluderer på baggrund af en række undersøgelser, at ledere i den offentlige sektor er kendetegnet ved et højt motivationsniveau.

Over 81 procent af de offentlige ledere sagde i en undersøgelse fra 2008, at de i høj eller meget høj grad finder deres opgaver spændende og udfordrende. Det tilsvarende tal for privatansatte ledere var 70 procent.

Desuden føler 66 procent af de offentlige ledere, at de i høj eller meget høj grad er anerkendte og værdsatte som ledere. Det gælder 55 procent af de privatansatte.

To ud af tre offentlige ledere synes, lønnen er for lav
Lønnen er de til gengæld ikke tilfredse med.

To af tre offentlige ledere synes, at den er for lav – mod halvdelen af de private chefer. SFI-rapporten peger dog på, at man ikke kan se i undersøgelserne, om det får nogle af dem til at søge væk.

Lønudviklingen blandt de offentligt ansatte betyder, at de allerøverste chefer både i stat og kommuner får højere løn end de politikere, der ansætter dem. Det er der ikke noget underligt i, mener Lotte Bøgh Andersen.

»De øverste chefer skal leve op til højere formelle kvalifikationskrav end politikerne, så det er der ikke noget unaturligt i, set ud fra de offentligt ansattes synsvinkel. De måler sig med hinanden, og det vil f. eks. være uheldigt, hvis en socialdirektør har højere løn end kommunaldirektøren i samme kommune«, siger hun.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken