Det bliver alligevel ikke nødvendigt, at styre kommunernes økonomi med en jernnæve.

Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn, siger, at man agter at skrotte det forslag til en budgetlov, som den tidligere regering har lagt frem.

»Vi gør det på vores egen måde. Vi kommer ikke til at lave så stram en styring, som det regeringen (den tidligere, red.) lagde op til. Det er simpelthen for voldsomt«, siger han.

Budgetloven blev fremlagt i april som et led i VK-regeringens økonomiske 2020-plan.

For at undgå, at de kommunale udgifter fremover skulle løbe løbsk, foreslog man, at Folketinget lægger et loft for de kommunale udgifter, der gælder fire år ad gangen. Dermed ville man i kroner og ører kunne se udgifternes omfang og styre dem gennem sanktioner, hvis rammerne blev brudt.

Hårde sanktioner nytter ikke særlig meget
Det var ventet, at budgetloven i et eller andet omfang ville indgå i det regeringsgrundlag, som netop nu forhandles.

Ganske enkelt fordi det også for en ny regering er helt afgørende, at man kan regne med, at kommunerne overholder budgetterne. Men Rasmus Prehn mener kun, at få dele kan bruges.

»Vi er sådan set med på at lave flerårige aftaler. Det, der adskiller os for den tidligere regering, er, at vi ikke mener, de meget hårde sanktioner nytter særlig meget. Man er nødt til at have visse frihedsgrader«.

Udlandet regner med loven
Det var ikke muligt at få SF eller de radikales kommentar til Socialdemokraternes ønske. Men fungerende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) advarer stærkt mod det.

»Det er helt afgørende for budgetstyringen, at vi får vedtaget den budgetlov med de fireårige budgetlofter. Det er en af hjørnestenene, som der også internationalt er lagt mærke til« siger han.

I 2012 og 2013 er kommunernes økonomi reguleret af genopretningspakken fra 2009 og sidste års finanslov, der sætter klare rammer for kommunernes økonomi. Og som varsler barske sanktioner for dem, der måtte bryde rammerne.

Claus Hjort Frederiksen advarer mod konsekvensen, hvis ikke der sættes noget nyt i stedet, når ’Genopretningspakken’ udløber.

»Det kender vi jo. Det bliver budgetoverskridelse på budgetoverskridelse«, siger Claus Hjort.

'Trafiklyssystem' frem for jernnæve
Men det er Rasmus Prehn ikke enig i. Han lægger op til et løsere beskrevet ’trafiklyssystem’, hvor man kommer under skærpet tilsyn ved ’gult lys’, og der gribes ind ved ’rødt lys’.

»Hvis man gentagne gange bryder med systemet, kan det have en konsekvens, men ikke så stramt styret som det nuværende system, hvor det direkte er skrevet ned, at hvis man afviger bare en millimeter, så sker der sådan og sådan«, siger han.

Socialdemokraterne og SF har lagt op til, at kommunerne får lov til at lade udgifterne stige mere, end den tidligere regering ville. Og det alene gør det mere realistisk, at kommunerne kan holde sig inden for rammerne, mener Rasmus Prehn.

»De styrker det helt vildt«
I kommunerne mener man heller ikke, der er behov for budgetlovens stramme tøjler.

Formand for Kommunernes Landsforening Jan Trøjborg (S) siger, at de seneste par års balancerede budgetter styrker det argument.

»De styrker det helt vildt. Vi har lavet den dramatiske omstilling, vi er blevet pålagt. Kommunerne bidrager til, at vi får balance i økonomien«, siger Jan Trøjborg.

FACEBOOKBliv ven med Politiken