Annonce
Politik 29. sep. 2011 KL. 15.03

Rockerforbindelse fælder Henrik Sass som minister

Socialdemokraternes politiske ordfører bliver ikke finansminister, bekræfter han selv.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, bliver ikke minister.

Det står klart, efter at Politiet Efterretningstjeneste har afvist at sikkerhedsgodkende ham til det offentlige embede.

Henrik Sass Larsen har haft forbindelse til en rocker i hjembyen Køge, og det har betydet, at myndighederne i den nuværende situation ikke har godkendt ham.

»Jeg har begået en fejl. Og det må jeg så tage konsekvensen af«, siger Henrik Sass Larsen til TV 2 News.

Jeg har begået en fejl. Og det må jeg så tage konsekvensen af

Henrik Sass Larsen

»Jeg er lidt ærgerlig over det, men jeg bebrejder kun mig selv«.

Henrik Sass Larsen er også færdig som politisk ordfører for partiet.

Dermed skal han begynde helt fra bunden af dansk politik igen. Men han afviser, at han vil forlade dansk politik på baggrund af sin rockerforbindelse. Nu er målet, fortæller han, udvalgsposter i Folketinget.

Mødtes kun en gang
Det er en artikel i dagbladet B.T. fra 14. juli i år, der har fældet Henrik Sass, som var klar favorit til posten som finansminister i den kommende regering.

I artiklen er der billeddokumentation for, at socialdemokraten sammen med partifællen Tommy Kamp fra Køge mødes med en voldsdømt Bandidos-rocker. Ifølge politiet er selv samme rocker ifølge B.T. en slags krigsminister for rockergruppens lokale afdeling.

LÆS OGSÅKatastrofevalg for Sass Larsen

Og det er over stregen i forhold til, hvad man kan have i bagagen som minister, erkender Henrik Sass.

»Hvis man er en offentlig person går det ikke at have så meget kontakt til en fremtrædende rocker. Så betyder det, at man ikke kan sikkerhedsgodkendes«.

»Det var faktisk meget sporadisk. Jeg har mødtes fysisk med manden en gang, og så har jeg svaret på en henvendelse fra ham«.

Hvad siger det om din dømmekraft, at du får sådan en sag på halsen, mens din partiformand sidder og danner regering?

Jeg har mødtes fysisk med manden en gang, og så har jeg svaret på en henvendelse fra ham

Henrik Sass Larsen

»Jamen, jeg har lavet en fejl, og det må jeg så tage konsekvensen af. Jeg vurderede forkert i sin tid ved at betragte det som enhver anden borgerhenvendelse. Det skal man ikke gøre, når det er denne her typer personer. Der skal man fra starten sige klart fra«, siger han til TV 2 News.

To socialdemokrater står på spring
Med den chokerende nyhed skal den kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, finde en ny person til den finansministerpost, som der ellers med stor sikkerhed stod Henrik Sass Larsen på.

Hvem det nu bliver, er selvklart et åbent spørgsmål, men blandt Socialdemokraterne regnes der for at være to kandidater: Nuværende finansordfører Morten Bødskov og den nyvalgte MF'er og stabschef i partiet, Bjarne Corydon.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Fodbold
23. maj. KL. 21.52
Afgørelsen. Andreas Laudrup kom ind i det 76. minut - fem minutter senere sendte han nerverne på himmelflugt med 2-0-scoringen, der endeligt afgjorde årets Superliga. - Foto: JENS DRESLING

Laudrup kom, så og sejrede

FC Nordsjælland fik den ventede sejr over Horsens og er klar til Champions League-gruppespillet.

Videnskab
23. maj. KL. 21.37
Vinder. Aben Rhinopithecus strykeri har opstoppernæse i en sådan grad, at den ofte må sidde med hovedet bukket for at beskytte næsen mod indtrængende legemer. - Foto: International Institute for Species Exploration

Nysende burmesisk abe kåret som årets mærkeligste fund

Biologer står bag liste med i alt 10 bemærkelsesværdige arter, som er opdaget og beskrevet for første gang i 2011.

Danmark
23. maj. KL. 19.33
Sultestrejke. Med banner i armene gik ti sultestrejkende iranere ind i Stefans kirken på Nørrebro i protest mod forholdene på de danske asylcentre og i frygt for at blive sendt tilbage til Iran. - Foto: JENS DRESLING

Sultestrejkende iraner: Jeg er bange for at blive henrettet

Af frygt for at blive dræbt flygtede den iranske asylansøger Ramin Molavi fra Iran. Nu sultestrejker han i håb om en fremtid.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe