Her er dit nye folketing

Se oversigt over samtlige politikere i Folketinget.

Umiddelbart er det kun den lille diskrete ring i den indre del af øret, der afslører hendes street radicalism.

Og så selvfølgelig historierne om 200 kilo pasta og 40 liter tomatsovs, der hældt ud i Finansministeriet i protest over neskæringer i SU'en og buske, der blev plantet i Ørstedsparken for at gøre opmærksom på hatecrimes mod homoseksuelle.

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens 27-årige leder, har ikke kun fået danskerne til at spærre øjnene op.

Også briterne har fået øje den unge kvinde, der ved valget 15. september hev markant flere personlige stemmer i land end den kommende socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt.

LÆS OGSÅThorning har orienteret EL om regeringsresultat

Et forbløffende resultat
I et stort portræt i dagens udgave af Observer, The Guardians søsteravis, spørger avisen om Johanne Schmidt-Nielsen er den nye dronning af den politiske venstrefløj i Danmark.

»Som 27-årig er hun ung, smuk, radikal. Det ville svare til, at en ung aktivist fra Respect (britisk socialistisk parti red.) eller De Grønne fik flere stemmer end lederen af Labour. Det er et forbløffende resultat«, skriver Observers journalist, som har været i København for at interviewe Schmidt-Nielsen.

Udover den lille ørestik er det ifølge Observer tydeligt, at Johanne Schmidt-Nielsen med kontor på Christiansborg har flyttet sig betydeligt fra sit aktivistiske udgangspunkt. Men hun afviser over for avisen, at hendes person kan forklare hendes partis succes.

»Eksperterne er i chok. De tænker, 'åh, sociallistpartiet er vokset så meget', og herefter siger de, 'åh, folk er i virkeligheden ikke enige i deres politik, de har bare stemt på Johanne, fordi hun er ung og smuk'«, siger Schmidt-Nielsen.

Ulveman: Populariteten bliver kort
Og det er netop, hvad Michael Ulveman, som var pressechef for Anders Fogh Rasmussen, da han var statsminister, mener:

»Jeg tror, befolkningen vil få et wake-up-call, fordi der ikke er mange skikkelser som hende. Der vil være mange af parlamentsmedlemmerne, som nu vil have nogle meget ekstreme venstrefløjsholdninger«, siger UIveman, som spår, at Johanne Schmidt-Nielsens popularitet vil være kortlivet.

Men den udtalelse levner Enhedslistens leder ikke mange bekymringer.

»Højrefløjen har forsøgt at iværksætte en skræmmekampagne mod os og siger, at 'Johanne i virkeligheden er en meget farlig kommunist, og at hun vil få landet til at ligne Nordkorea eller Albanien'. Men det virkede ikke. Det er svært for folk at bebrejde mig for Sovjetunionen. Jeg blev født i 1984«, siger Johanne Schmidt-Nielsen, som ikke undskylder sin position på den yderste venstrefløj.

»Jeg er anti-kapitalist og socialist, er det så radikalt? Det er tydeligt, at klimaet ikke kan tåle denne måde at producere varer på. Denne besættelse af blind vækst kan ikke fortsætte. Jeg mener ikke, at opgaven for de rige lande er at få mere vækst, men at redestribuere den velstand, vi allerede har«, siger hun.

Jeg elsker dig, Johanne
Og det får Observer-læser Haigin88 op af stolen. I en kommentar til artiklen skriver han:

»Ding, ding, ding! Vi har en vinder. Jeg får dette printet på en t-shirt«.

'Phud' erklærer direkte partilederen sin store kærlighed, blandt andet fordi hun vil nationalisere energisektoren og opbygge en offentlig bank:

»Jeg elsker dig, Johanne og vil gerne tilmelde mig dit nyhedsbrev«.

'Volvocommie' er mere nøgtern:

»Danmarks venstrefløj er hot«.

Det var pokkers - en politiker med realitetssans
Flere læsere lufter også deres utilfredshed med både det britiske valgsystem, politikere og nuværende regering. 'Hamstrung' kommenterer således Schmidt-Nielsens udtalelse om, at de arbejdsløse ikke ønsker at undgå at arbejde, men at problemet består i, at der ikke er arbejdspladser til dem.

»Det var pokkers. En politiker med realitetssans. Det er i sig selv et nyt koncept, og hvis jeg bare kunne dekantere det og sprøjte det ud over Westminster (parlamentskvarteret i London red.) i stedet for, at de pisser ud over alle dem, der ikke har et arbejde i dette land, ville vi måske nå fremad. Men det er der ingen chance for«, skriver læseren.

Selv slutter Johanne Schmidt-Nielsen i portrættet af med at konstatere, at hendes aktivist-dage nok er et overstået kapitel.

»Måske kommer jeg ikke til at kaste med 200 kilo pasta igen. Jeg mener, hvis du vidste, hvor lang tid, det tager at lave 200 kilo pasta. Det er hårdt arbejde«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken