Efter myriader af beskyldninger om løftebrud i Folketingets åbningsdebat slår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fast, at hun kun afgav to klokkeklare valgløfter i valgkampen.

Meldingen faldt på vej fra salen til Statsministeriet efter en dag, hvor oppositionen havde sendt byger af beskyldninger af sted om løftebrud om bl.a. millionærskatten, bankskatten, boligpakken og tolærerordningen.

Men hverken hendes egne topministre eller Socialdemokratiets politiske ordfører og finansordfører kunne i går forklare, hvilke løfter der havde en særstatus i valgkampen. Adspurgt om, hvilke to valgløfter der var vigtigst, bad justitsminister Morten Bødskov (S) om at få gentaget spørgsmålet.

Var der to løfter, der var i en særlig kategori og stod over de andre i valgkampen?

»Hvad mener du?«

LÆS OGSÅSkattelettelser strider mod socialdemokratiske løfter

Ja, var der to løfter, som var vigtige?

»Socialdemokratiet sagde jo i valgkampen, i øvrigt sammen med SF, at hvis vi fik 90 mandater til at gennemføre vores udspil Fair Løsning, så blev det til virkelighed. Vi har ikke fået 90 mandater bag S og SF, og derfor er regeringsgrundlaget selvfølgelig udtryk for et kompromis. Men det er funderet i grundlæggende værdier om, at Danmark skal tilbage på sporet med økonomien, så vi kan få vækst og velstand på dagsordenen igen.«

»Du må spørge Helle«
Samme svar kom fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S):

»Der er ting i den her løftebrudsdiskussion, som jeg grundlæggende ikke forstår. Hvis man har 90 mandater og ikke gennemfører det, man har sagt, begår man løftebrud. Vi har ikke 90 mandater«.

Grunden til, at jeg spørger, er, at din formand, statsministeren, siger, at der var to helt centrale valgløfter. Ved du, hvad det er?

»Det må du tage med Helle Thorning-Schmidt«.

Politisk ordfører Magnus Heunicke (S) kendte heller ikke de to punkter.

»For at være ærlig: I valgkampen havde jeg meget travlt med betalingsringen, jeg fulgte ikke så meget med i de store debatter«, siger han.

LÆS OGSÅ Thorning: Vi fjerner fattigdomsydelser nu

Finansordfører John Dyrby (S) kender heller ikke de to punkter:

»Nej, man kan ikke rangordne det. Vi gik til valg på en vifte af ting. Det er det, vi gennem forhandlinger prøver at få gennemført.«

»Vi er gået på kompromis«
Anderledes insisterende var som nævnt Helle Thorning-Schmidt på vej til Statsministeriet.

»Jeg har givet to klokkeklare løfter i valgkampen. Det ene var, at vi ville fastholde 24-års reglen og tilknytningskravet. Det andet, at der ikke ville blive rørt ved boligskatten. Det fastholder vi fuldstændig. Alt andet har været Socialdemokraternes politik, som vi er gået til valg på«, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Kan du lige definere, hvad du forstår ved et løfte?

»Det er meget tydeligt, at jeg har givet to klokkeklare løfter i valgkampen. Det ene var 24-års reglen og tilknytningskravet, det andet er boligbeskatningen. Det kan man også gå ind og finde. Resten er jo det, ens valgprogram går ud på. Hvis man ikke får 90 mandater, må man gå på kompromis og finde løsninger i samarbejde med andre partier. Det har vi gjort«.

LÆS OGSÅThorning er sprunget ud som statskvinde

Så din definition af et løfte er, at man holder to af de ting, man har sagt?

»Nej, min definition af en valgkamp er, at man fortæller, hvad ens parti går ind for. Så forsøger man at få så meget af det politiske program gennemført. Det har man gjort til alle tider i Danmark. Men vi har også sagt to ting, som vi ikke går på kompromis med. Det var 24-års reglen og tilknytningskravet og boligbeskatningen. Det har vi overholdt. Det har jeg sagt meget tydeligt i valgkampen.«

Mener du, at 24-års reglen og boligbeskatningen var i en særlig kategori?

»Ja, der var ingen tvivl om, at det var i en særlig kategori. Det vil I også kunne se, hvis I går tilbage. Men det er naturligt i et demokrati, at partierne lægger frem, hvad de mener før et valg. Det er lige så naturligt, hvis de ikke får 90 mandater, at de må forhandle derefter.«

Så hvis vi tager millionærskatten og alt det andet, så var det bare ting, som man kastede op i luften og så viste sig ikke kunne blive til noget?

»Det har været vores holdninger, det, vi gik til valg på. Men der er ikke nogen partier, der kan få alt det, de går til valg på. Så må man lave kompromiser efter et valg.«

To ting bliver til virkelighed
I januar udtalte Helle Thorning-Schmidt i et interview, at hun i modsætning til tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ville tilbyde vælgerne en »løftepolitik kombineret med en samarbejdspolitik«. Ikke så stift, som Foghs sagnomspundne kontraktpolitik, hvor den tidligere statsminister afgav en håndfuld løfter før valget, som med få undtagelser blev gennemført efter valget.

»Kontrakt bliver forbundet med den foghske metode. Det var kontrakter om mange ting. Jeg vil give nogle få løfter, som vi kan overholde. Jeg vil ikke lave en hel kontrakt, fordi der skal være en vis frihed. Det kommer med mit fokus på samarbejdspolitik«, sagde Helle Thorning-Schmidt.

LÆS OGSÅThorning opgiver løfte til boligejere

Da hun i valgkampen fremlagde sit 100-dages program, sagde hun ikke noget om, at nogle valgløfter rangerede højere end andre. Det hed bl.a., at virksomheder skulle have mulighed for straksafskrivninger. Et initiativ, som er droppet. Det hed også, at der kunne findes 4-5 mia. kr. på erhvervsstøtten, som er blevet til 2 mia. kr. Og at lovgivningsarbejdet for at etablere en tolærerordning i folkeskolen skulle i gang. Det er blevet til et forsøg.

To dage efter valget garanterede Helle Thorning-Schmidt, at to ting bliver til virkelighed:

»Det ene er hjælpepakken til boligmarkedet, det andet er betalingsringen«.

Boligpakken bliver nu ikke til noget. Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at begrebet løftebrud har fået en ny dimension med Thornings udtalelse om kun to løfter:

»Jeg må sige, at vi er blevet narret. Jeg troede, at der var flere løfter. Det tror jeg, den almindelige forståelse af det danske sprog vil klargøre«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken