Der er blevet tyndet godt ud i SF’s valggrundlag, som partiet før valget selv bad om at blive målt og vejet på.

Ud af 12 konkrete mål er de 6 nu enten udvandet eller forsvundet. Dertil kommer en række konkrete underpunkter, som også har måttet lade livet.

»Det er klart, at vi gik til valg på vores ønsker. Så konstaterer vi efter valget, at der ikke eksisterede et flertal bag det. Helt berettiget kunne man tale om løftebrud, hvis vi havde vundet valget og derefter ikke gennemførte det. Men vi ved alle, at forudsætningen for at danne regering var, at man skulle mødes. Og det er forklaringen på, at dette ikke er løftebrud, men det, som forhandlingerne så endte med«, siger SF’s formand, Villy Søvndal.

Punkterne var helt centrale før valgkampen
Anderledes optimistisk lød det, da Villy Søvndal i forbindelse med partiets sommergruppemøde for bare to måneder siden præsenterede folderen ’Friske øjne på Danmark’:

»Når vi tager de her punkter, er det, fordi de er helt centrale for os i SF, og dem, som vi går til valg på. Det er løfter, som vi gerne vil måles på«, sagde han dengang.

DOKUMENTATIONFakta: SF's 12 konkrete mål fra valgkampen

I folderen står der, hvorfor målene var væsentlige at fremlægge for SF:

»Vi fremlægger vores valggrundlag åbent og i god tid før valgdagen, fordi vi vil vurdere os selv på, om vi kan realisere vores mål og løsninger. Og i vores øjne er det kun rimeligt, at danskerne kan gøre det samme. For et parti skal stå ved sine mål – og det er vigtigt, at vælgerne kan holde politikerne op på deres visioner. Vi har fastsat 12 konkrete mål, som skal gennemføres, hvis SF kommer i regering«, står der.

LÆS OGSÅ Her er listen: S og SF's 19 største kolbøtter

Men trods SF’s slogan om, at ’Det kan la’ sig gøre’, så har det altså ikke kunnet lade sig gøre at få halvdelen af de ting, der skulle gennemføres, skrevet ind i det regeringsgrundlag, som beskriver, hvad regeringen vil i denne valgperiode.

Rækken af overordnede målsætninger, som ikke er med, begynder med målet ’Mindre til millionærer’. Det skulle blandt andet sikres af en millionærskat og en afgift på aktiehandel. Men ingen af de to ting er kommet med i regeringsgrundlaget.

Den næste målsætning handler om »flere og bedre lægeambulancer i udkantsområderne«. Helt konkret lovede SF i folderen at »prioritere 100 mio. kr. årligt til flere lægeambulancer. Det vil mindst give 10 ekstra lægeambulancer på landsplan«. I regeringsgrundlaget er løftet svundet ind til en arbejdsgruppe, der skal »afdække behovet« for flere lægeambulancer.

Folkeskolemål enten fraværende eller omdannet
Målene om »højst 24 elever i skoleklassen« og »to lærere i dansk og matematik de første tre skoleår« er henholdsvis fraværende og omdannet til et forsøg i regeringsgrundlaget.

Det var også et mål at indføre »forbud mod brug af farlig kemi: Ingen ftalater i børneprodukter (sutter, sutteflasker, tøj, dukker), ingen tungmetaller i legetøj. Forbud skal gennemføres som fælles EU-regler«.

Det er i regeringsgrundlaget blevet til, at der i EU skal »ses på muligheden for forbud«.

Ingen tal på lavere takster
Den omstridte betalingsring skal ifølge SF’s valggrundlag finansiere lavere priser på den kollektive trafik.

I hovedstadsområdet blev det bebudet, at klippekortpriserne sænkes med 25 procent, og abonnementskort bliver 40 procent billigere.

Dertil kommer et SF-valgløfte om, at abonnementskort i resten af landet skal være 20 procent billigere. Det finansieres af indtægterne fra en ny afgift på lastbiler. De lavere takster blev lovet under overskriften ’minimum 20 procent billigere tog- og buskort’.

Løfterne om konkrete prislettelser er imidlertid ikke kommet med i regeringsgrundlaget, men er blevet formuleret som et generelt ønske om »bedre og billigere kollektiv trafik«.

LÆS OGSÅ Enhedslisten presser regeringen om betalingsringen

Tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) mener, det er løftebrud:

»Sandheden er, at når man ikke har pengene, så kan man ikke få det til at gå op. Det er egentlig ikke så svært. Det er nok et af de løfter, de løber fra«.

Men er det ikke rimeligt nok, at man laver sådan nogle løfter før valget, som man så bare ikke kan levere efter valget?

»Nej, det da ved gud jeg ikke synes. Jeg kan slet ikke holde sammen på det mere. Jeg tror, der bliver en lige linje gennem det her, som vil vise, at alt hvad der går ud over befolkningen, det lever de op til. Alt det, de ville give befolkningen, det forsvinder«, siger Hans Christian Schmidt.

Villy Søvndal afviser kritikken
SF’s formand afviser, at han skulle have undladt valgløfter, når virkeligheden nu viser, at han ikke kan indfri dem.

»Jeg synes, man skal lægge frem, hvad man gerne vil, hvis man bliver valgt. Efter valget må vi så konstatere, at forudsætningen for, at det bliver til noget, er, at der er flertal for det«, siger Villy Søvndal.

Er du ikke bange for, at nogle af dine vælgere bliver skuffede, når du nu ikke gør det, du sagde, at du ville?

»Jeg tror, enhver ved, at en forudsætning for at gennemføre ting, det er flertal«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken