Udmelding.  Regeringen havde gjort mere ved uligheden, hvis det ikke havde været for de radikale, mener SF's politiske ordfører, Jesper Petersen. Arkivfoto: Jens Dresling. Det er de radikales skyld, at de ting, der kunne have skabt mere lighed i samfundet, i stort omfang er blevet pillet ud af regeringsgrundlaget.

Beskyldningen kommer fra SF, som dermed for første gange åbner for et offentligt slagsmål mellem regeringspartierne om, hvem der bærer ansvaret for de mange beskyldninger om løftebrud, som især har ramt SF efter regeringsdannelsen.

»Vi er jo i regering med et parti, der ikke har samme målsætning om lighed som os og ikke samme målsætning om at finde finansiering til bedre velfærd og bedre folkeskoler«, siger politisk ordfører Jesper Petersen (SF).

Kritik fra bagland
Hidtil har der været ro fra toppen af de to partier, mens der især fra SF’s bagland har været kritik af, at partiet har måttet opgive at få højt profilerede mærkesager som skat på millionærer, højere bankskatter og afgift på aktiehandel igennem.

Det har også gjort ondt på venstrefløjen, at den nye regering vil fastholde den lettelse i topskatten i 2014, som den borgerlige regering besluttede.

»Det har været vigtigt for de radikale at sætte prop i de forslag. Det indebærer så, at der er færre penge at gøre godt med til de ting, der ville have skabt mere lighed, gavnet de lavestlønnede og bidraget til velfærden«, siger Jesper Petersen.

LÆS OGSÅSF's skatteminister varsler mere ulighed næste år

Han mener, at de radikales modstand er en af årsagerne til, at SF er blevet mødt af hård kritik de seneste to uger.

»Hvis diagnosen er, at vi ikke kan indfri vores løfter, fordi vi ikke må indføre finansieringen, og at det så medfører kritik af SF, så må vi sige, at ja, så er det sådan, det hænger sammen. Man behøver ikke at trykke store plakater for at se de her ting«, siger den politiske ordfører.

»Vi er blevet forhindret i at gøre det, og det er de radikale, der har været optaget af at undgå de her ting«, tilføjer han.

LÆS OGSÅSF ville selv måles - hvert andet løfte forsvandt

Er de radikale så et asocialt parti?

»De er med til at afskaffe fattigdomsydelser. Det er socialt retfærdig politik. Men de er ikke noget socialistisk parti«.

Er R mindre socialt retfærdige end SF?

»Det, mener jeg, er korrekt. Vi går mere op i social lighed, og at velfærden bliver bedre for almindelige danskere, der ikke har adgang til private ydelser. Det er et slagsmål, der fortsat vil være i regeringen. Vi er mere optaget af social lighed, idet vi er et socialistisk parti. Det er de radikale bare ikke«.

»Et meget rent eksempel er topskattelettelsen fra 2014 om at øge skattegrænsen. Vi havde gerne set den skattelettelse hengemt i permafrost«.

Radikal tilfredshed
Den radikale forskningsminister, Morten Østergaard, bemærker, at »det ikke giver mening at sidde og pindehugge i, hvad der er kommet fra det ene og det andet parti«.

Han mener, at alle tre partier har aktier i regeringsgrundlaget.

»Jeg kan stå fuldt inde for hele grundlaget. Også de ideer, som de radikale ikke har bragt til torvs. Det er jeg tilfreds med, og jeg har ikke noget at udsætte på SF’s ageren«, siger Morten Østergaard.

Men har SF’s ordfører ret i, at det er jeres skyld, at SF’s mærkesager er røget ud?

»Regeringsgrundlaget er udtryk for, hvad de tre partier vurderer, der skal til for at løse Danmarks udfordringer«.

LEDERS-R-SF-regering svigter egne mål i kamp mod ulighed

Politisk ordfører Magnus Heunicke (S) meddeler på sms, at han ikke har andre kommentarer end glæde over, at »tre forskellige partier har fundet sammen om et stærkt og offensivt regeringsgrundlag«.

EL: En økonomisk katastrofe
Anderledes talelysten er Enhedslisten, hvor finansordfører Frank Aaen betegner de radikale som »hammer asociale og en katastrofe på det økonomiske område«.

»De radikale synes, det er vigtigere at beskytte bankerne og spekulanterne mod mere skat og at give skattelettelser til millionærerne end at give penge til for eksempel folkeskolen. Men de er meget på dupperne for at forringe vilkårene for de arbejdsløse«, siger Frank Aaen.

Han køber imidlertid ikke præmissen om, at S-SF ikke kunne have solgt sig dyrere på egne mærkesager.

»Jeg vil ikke udelukke, at S og SF kunne have stået hårdere fast«, siger Frank Aaen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken