Foto: Jan Grarup

Interesseret.  Peter Loft, der som departementschef var nærmeste rådgiver for tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V), fulgte detaljeret med i Skat Københavns behandling af Helle Thorning-Schmidts skattesag. Foto: Jan Grarup (arkiv) Departementschef Peter Loft var krystalklar, da han 22. august sidste år sagde i Politiken, at »der er vandtætte skotter mellem os (departementet, red.) og i dette tilfælde Skat København«, og tilføjede:

»Vi skal holde os langt væk fra den konkrete sag, som jeg ikke kender«.

Politikens aktindsigt i kalenderne for direktørerne i Skat København viser imidlertid, at departementschefen i Skatteministeriet på det tidspunkt allerede havde haft to møder med netop Skat Københavns ledelse om den sag, som alle talte om i de dage:

Havde den socialdemokratiske leder og måske kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, og hendes mand, Stephen Kinnock, snydt i skat? Kinnock arbejdede i Schweiz og betalte skat dér, men opholdt sig en del af tiden i Danmark hos sin familie.

Departementschefen fastholder
Peter Lofts udtalelser faldt i en større artikel om skattesagen, der endnu ikke var afsluttet – afgørelsen, der frifandt skatteparret, blev truffet af Skat København 15. september.

I dag fastholder Peter Loft i en mail til Politiken sine udtalelser fra 22. august, men siger, at »møderne har omhandlet de mere principielle aspekter af sagen samt pressehåndteringen«. Departementschefen vil ikke lade sig interviewe om sagen.

Skattesagen dukkede op i medierne i slutningen af juni sidste år og blev til en sag hos Skat København, blandt andet fordi Stephen Kinnock skyndte sig at selvangive indkomst for 2009. Hvis han nemlig ikke fik medhold i, at han ikke var skattepligtig i Danmark, fik han i det mindste ikke en skattebøde for det år.

LÆS OGSÅDepartementschef var tæt på Thornings skattesag

Hen over sommeren arbejdede Skats medarbejdere med sagen, ret hurtigt med vicedirektør Lisbeth Rasmussen som tovholder.

10. august er der så det første møde om sagen mellem Skat Københavns direktør, Erling Andersen, og Peter Loft, fremgår det af Erling Andersens kalender.

Ved et nyt møde tre dage efter deltager også Lisbeth Rasmussen og fagdirektør i departementet Ivar Norland, der er ekspert i udenlandske skatteforhold.

22. august siger Peter Loft, at han »ikke kender den konkrete sag«.

1., 3. og 13. september er der på ny møder, hvor Erling Andersen, Peter Loft og Lisbeth Rasmussen deltager, suppleret af produktionsdirektør i departementet Steffen Normann Hansen.

Skat: Møderne var af »væsentlig betydning
To dage senere afgør Skat København sagen til Thorning-Kinnocks fordel.

Det fremgår af Skat Københavns afgørelse om aktindsigt, at man normalt ikke kan få aktindsigt i en kalender, men at »oplysninger om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal udleveres«.

Så møderne er altså af »væsentlig betydning« for sagsforholdet i Thorning-Kinnock-sagen. Skat København noterer dog også, at »der ikke forefindes dagsordener, og at der ikke er ført notat eller referat ved møderne«.

Ingen enkeltsager
Den danske skattelov er indrettet sådan, at skatteministeren ikke kan afgøre enkeltsager.

Det var heller ikke et problem tidligere, fordi Skat var en selvstændig styrelse med egen direktør. Og så klarede departementet med departementschefen i spidsen det politiske.

I 2009 blev Skat delt op i seks regioner og lagt ind under departementet og altså departementschefen. Det blev kritiseret, fordi det åbnede for mistanke om, at der ikke var de »vandtætte skotter«, som Peter Loft omtalte i citatet fra 22. august sidste år, mellem det politiske system og de konkrete afgørelser i skattesager.

LÆS OGSÅPolitiet anholder mand i Thornings skattesag

Men Peter Loft kunne sige, som han gjorde, for 10 dage tidligere var skatteloven blevet justeret, så skatteministeren og hans departement ikke kunne blande sig i de konkrete afgørelser. I en ombudsmandsafgørelse siges det sådan:

»Efter skatteforvaltningsloven kan skatteministeren – og dermed Skatteministeriets departement – ikke træffe afgørelser om ansættelse af skat«. [CITAT]

Ombudsmanden tilføjede dog, at »der ikke er noget til hinder for, at departementet indhenter oplysninger fra Skat (f.eks. Skat København, red.), når departementet har saglig grund til det, f.eks. for at kunne orientere ministeren om sager af politisk interesse«. Og så skriver ombudsmanden, at »departementet har oplyst, at det indhentede oplysninger i Skat om Stephen Kinnocks skattesag, bl.a. for om nødvendigt at kunne orientere ministeren«.

Peter Loft skriver i en mail til Politiken, at ombudsmanden var orienteret om de fem møder, han holdt med Skat København om sagen, før ombudsmanden skrev sin udtalelse færdig. Det har ikke været muligt at få oplyst hos ombudsmanden, om det er tilfældet.

To dage efter det sidste møde mellem Peter Loft og Erling Andersen med respektive væbnere afleverede Skat København sin afgørelse til Thorning-Kinnock-parret, der i modsætning til et tidligere tilsagn ikke offentliggjorde hele den ni sider lange afgørelse, men kun konklusionen: at der ikke var noget at komme efter.

Skat København utilfreds med pres ovenfra
Politiken har talt med en række kilder, der fortæller, at der var stor utilfredshed i Skat København med den interesse for sagen, som Peter Loft viste i sommeren 2010. Det er blevet udlagt som et pres fra departementschefen for at få en afgørelse, der var så kritisk for Helle Thorning-Schmidt som muligt, og at Peter Loft var »sendt i byen« af daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V), som var meget optaget af sagen, sammen med hans særlige rådgiver, Peter Arnfeldt.

I næsten et år efter afgørelsen ligger sagen død, men 8. september – en uge før valget – kan dagbladet B.T. bringe oplysninger fra Skat Københavns afgørelse, blandt andet at Helle Thorning-Schmidt uretmæssigt har fået sin mands personfradrag i seks år, men at sagen er forældet, da Skat København opdager det.

Peter Loft kontakter politiet
Lækagen bliver straks meldt til politiet af Peter Loft, fordi »tavshedspligten er grundlaget for Skats arbejde. Hvis vores tavshedspligt er overtrådt, er det et strafbart forhold, og strafbare forhold skal undersøges af politiet«.

Politiadvokat Dorit Borgaard fra Københavns Politi oplyser, at lækagesagen stadig efterforskes, og at en række personer er afhørt.

»Efterforskningen fortsætter, men hvornår vi er færdige, og om vi er færdige med at afhøre dem, vi skal, det kan jeg ikke sige noget om«, siger politiadvokaten.

Der er en straframme på op til to år, hvis politiet finder den skyldige i lækagen.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken