Vi vil også have penge.

Størstedelen af borgmestrene i landets kommuner forsøger at få adgang til pengepuljer, der egentlig er tiltænkt de kommuner, der er særligt økonomisk trængte. Det skriver netavisen Altinget.dk.

I år har hele 69 af landets 98 kommuner forsøgt at få fingrene i særpuljerne, der med 800 millioner kroner aldrig har været større. I alt er der i år givet 24 tilskud - det højeste antal siden kommunalreformen, viser en opgørelse som Økonomi- og Indenrigsministeriet har foretaget for Altinget.dk.

LÆS OGSÅ Kommuner forskelsbehandler fattige borgere

En af dem, der har lagt billet ind på puljen, er borgmesteren i Allerød. Det selv om han sidder for bordenden i en af landets rigeste kommuner.

»Kommuner som Vallensbæk, der reelt ikke har behov for det ... de fik! Og så søger vi da også. Det kan da være, de vil give os en million eller fem «, siger Allerøds borgmester, Erik Lund, til netavisen.

Svækker kommunernes opmærksomhed
Tilskuddet gives ifølge loven ud fra en række kriterier, bl.a. faldende befolkningstal, høje udgifter til forsørgelse, lav likviditet, høj skat og lave anlægsudgifter.

»Særpuljerne skal afværge et egentlig sammenbrud, hvor kommuner bliver sat under administration. Men de kan også få en betydelig negativ effekt, fordi det kan svække kommunernes opmærksomhed på, at de altså bliver nødt til at holde orden i deres økonomi«, siger Henrik Christoffersen, forskningschef i den liberale tænktetank CEPOS og tidligere mangeårig forskningsleder ved Anvendt Kommunalforskning til Altinget.dk.

Han har undersøgt, hvilke kommuner der sidste år fik hjælp fra særpuljerne og kan se en tendens til, at pengene ofte gives til dem, der har problemer med at styre deres egen økonomi.

»Det kan få nogle kommuner til at tænke, at hvis ikke vi er tilstrækkeligt skarpe i vores økonomistyring, så må vi tage til Christiansborg og se, om vi ikke kan skaffe os nogle midler der«, siger han.

Skæv og uretfærdig udligning
Netop fordi så mange søger særpuljerne, kræver en gruppe af 39 kommuner en ny udligningsreform, da den nuværende udligning er »skæv og uretfærdig«. Allerøds borgmester er med i det kritiske kor.

»Vi er ikke tilhængere af alle de her puljer, som man skal søge, fordi der er skævheder i udligningssystemet. Vi vil hellere rette skævhederne op, så man slipper for alle de her puljer, som er lidt uforståelige. Mange gange har det været tilfældigt, hvem der er fået penge«, siger han.

LÆS OGSÅ Staten er blevet borgernes fjende

Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, mener at flere kommuner har fået det svært, efter krisen slog igennem. Han maner derfor til tålmodighed.

»Kommunernes økonomi fylder meget i den økonomiske debat, og derfor har vi hele tiden fokus på, at kommunerne skal have nogenlunde samme muligheder for at levere den service, som borgerne har krav på. Det sikrer vi bl.a. ved puljerne til de særligt vanskeligt stillede kommuner og ved det generelle udligningssystem, som regeringen planlægger at justere i 2012«, siger Simon Kollerup.

FACEBOOKBliv ven med Politiken