Aldrig har danskerne været så meget imod euroen. Den seneste Megafon-måling giver dansk tilslutning den laveste opbakning, siden Megafon begyndte at måle holdningen til spørgsmålet i 2002.

65 procent er imod dansk tilslutning, kun 24 procent ville stemme ja, hvis der var folkeafstemning i morgen.

Vilje til samarbejde
Megafon har for Politiken og TV 2 spurgt nærmere ind til, hvordan krisen i eurozonen har påvirket danskernes holdning til det europæiske samarbejde. To ud af fem er blevet mere negative over for EU under finanskrisen, kun 7 procent er blevet mere positive.

Godt halvdelen erklærer sig lettede over, at Danmark ikke kom med ved afstemningen i 2001.

Men målingen afspejler også en vis vilje til det europæiske samarbejde. 39 procent mener, at EU er nødvendig, hvis vi skal håndtere den økonomiske krise. 17 pct. erklærer, at de ikke tror på EU-projektet – omtrent samme antal (14 pct.), som vil have Danmark ud ved først givne lejlighed.

I Venstre, der længe har kæmpet for at få Danmark ind i euroen og angrebet regeringen for ikke at ville tage en folkeafstemning i indeværende valgperiode, forstår man nu godt, at danskerne er betænkelige ved projektet.

»Vi ser jo Grækenland og Italien stå på afgrundens rand«, siger Jakob Ellemann-Jensen (V).

»Men min og Venstres holdning er, at det ikke er euroens skyld. De har brugt flere penge, end de havde, og det er ikke holdbart. Det har ikke noget at gøre med den valuta, de har. Det skyldes den politik, de fører«, siger han.

Du anerkender ikke, at forskellen i konkurrenceevne er et grundlæggende problem?

»Min holdning er, at de ville være gået fallit, euro eller ej«, fastslår Jakob Ellemann-Jensen.

'Helt vilde tal'
Enhedslisten mener derimod, at det for alvor er gået op for danskerne, at eurokonstruktionen er uholdbar.

»Det er jo helt vilde tal. Og for os er det naturligvis positivt, at danskerne så massivt tager afstand fra projektet«, siger Nikolaj Willumsen (EL).

Men han glæder sig også over, at målingen viser tegn på danskernes solidaritet. Kun 23 procent giver udtryk for, at ’det ikke kan være rigtigt, at eurolandene økonomisk skal hjælpe et land som Grækenland’.

»Det er dejligt, at danskerne ikke er sure på Grækenland, men på euroen. Det ville være fint, hvis regeringen – nu hvor Danmark overtaget formandskabet for EU til nytår – ville arbejde på faktisk at hjælpe grækerne. De hidtidige hjælpepakker har drejet sig om at hjælpe de tyske og franske banker, som har lånt penge til den græske stat«, siger Nikolaj Willumsen.

Også Socialdemokraternes Jens Joel forstår danskernes massive skepsis. Men han fastholder – ligesom 39 pct. af danskerne – at EU er rammen om en løsning:

»Nu gælder det om at skabe en konkret og fremadrettet plan, der får grækerne på fode, regulerer finansmarkedet og investerer i vækst og beskæftigelse. Der har EU været for længe undervejs. Men når vi nu kommer i gang, tror jeg godt, folk kan se pointen i at stå sammen«.