Annonce
Politik 29. nov. 2011 KL. 03.00

S og SF skuffer med dyrere billetter til bus og tog

Borgmestre og fagbevægelse er frustrerede over stigende billetpriser. Ministeren vil ikke love, hvornår taksterne bliver lavere.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

I ti år tordnede den gamle opposition mod de stigende priser på kollektiv trafik. Men selv om partierne nu er kommet i regering, stiger priserne på både klippekort, periodekort, pensionistkort og særlige kort til blinde.

Det hidser baglandet op hos både Socialdemokratiet og SF.

»Det er den forkerte vej at gå. Vi vil gerne have flere folk over i den kollektive trafik. Hvis vi skal det, skal kvaliteten højnes, og prisen skal nedad. Nu starter de med at lade prisen gå op. Det gavner netop ikke den kollektive trafik«, siger borgmester Mette Touborg (SF) fra Lejre.

Udvikling fortsætter
Takststigningerne, der kommer til januar, blev i går annonceret på DSB’s hjemmeside og resulterer i samme stigningstakt som i årene under VK-regeringen.

Hvis folk er sure, forstår jeg det godt.

Anne Baastrup, SF’s trafikordfører

LÆS MEREBus og tog bliver dyrere i det nye år

I valgkampen lovede ikke mindst partiformand Villy Søvndal (SF) på københavnske busreklamer lavere takster. Men nu stiger de altså, og det forstår regeringens støtter i Dansk Metal ikke. Formand for Metal Hovedstaden, René Nielsen siger:

»Det er ikke lige den vej, man havde forventet, det ville gå. Det er skuffende, det svarer ikke til vores forventninger, og det er godt nok et underligt signal«.

Borgmester: Det sejler
Samme holdning har Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S), som kalder takststigningerne for et »skridt i den helt forkerte retning«.

»Set fra Roskilde oplever vi et kollektivt trafiksystem, som overhovedet ikke kører. Når togene endelig kører, er der ikke pladser nok. De stopper ikke altid der, hvor de skulle stoppe. Det sejler, og så er det da helt forkert tilmed at sætte prisen op«, siger hun.

LÆS OGSÅVenstre: Dyrere transport er et klokkeklart løftebrud

FOA’s formand, Dennis Kristensen, mener generelt, at regeringen har et problem med at tage højde for, at regeringens vælgere består af andre end »caffelattedrikkende radikale vælgere«.

Han savner kompensation til de lavestlønnede for stigende skatter, afgifter og nu også taksterne.

»Det ærgrer mig, at vi skal have så mange situationer, hvor tingene kommer på tossede tidspunkter. Samtidig med at de ting, der kunne kompensere de lavtlønnede, først kommer på et senere tidspunkt. Jeg havde forventet et højere ambitionsniveau«, siger Dennis Kristensen.

DSB: Det er uundgåeligt
Takststigningerne rammer bredt og indebærer f.eks. en prisstigning fra 140 til 145 kr. for et 2-zoners klippekort og en stigning fra 455 til 470 kroner. for et klippekort til alle zoner.

I en pressemeddelelse kalder salgsdirektør Lise Bach Sørensen takststigningen for »uundgåelig«. Bl.a. på grund af stigende brændstofpriser.

Pia Olsen Dyhr under valgkampen: Klippekort til 105 kroner



Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) bedyrer, at regeringen stadig arbejder for at skaffe penge til lavere takster. De kommende stigninger er et resultat af beslutninger fra VKO-regeringen.

Men hvornår kommer så de takstsænkninger. Først med betalingsringen?

»Ja, der vil vi også kunne gøre det. Der kommer billigere kollektiv trafik, når vi kan finansiere det. Derfor er vi også ved at lave forskellige analyser«, siger han.

Ordfører forstår kritikken
Har kritikerne ikke ret i, at I med takststigningen sender et forkert signal?

»Der er forskellige step i det her. Det handler også om, at vi skal have bedre og mere effektiv kollektiv trafik. Men man kan ikke bruge penge, man ikke har«.

Trafikordfører Anne Baastrup (SF) forstår godt frustrationerne.

»Der er intet som helst rigtigt i det her. Hvis folk er sure, forstår jeg det godt. Men vi står med ryggen mod muren og gør det efter omstændighederne godt«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer

Kapret besætning sagsøger Mærsk for 300 millioner kroner

11 medlemmer af besætningen på Maersk Alabama kræver 50 millioner dollar i erstatning efter piratoverfald.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Kultur
27. maj. KL. 19.05
sejr. Det blev til svensk sejr i det internationale Melodigrandprix i aftes. Svenske Loreen sang sikkert sejren i hus. Danmark endte på en skuffende 23. plads. - Foto: Sergey Ponomarev/AP

Melodigrandprix-veteraner: Derfor er Sverige bedre

Danmark tør ikke stå ved den type musik, der kan vinde i Melodigrandprix, mener veteraner.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe