Skal 16-årige have lov til at stemme i fremtiden?

Det er et spørgsmål, den såkaldte Valgretskommission har sat til debat i dag med sin anbefaling om, at 16-årige skal have stemmeret.

Anbefalingen er en del af 28 forslag til, hvordan unge bliver mere involveret i demokratiet.

LÆS ARTIKELPolitikere åbner for stemmeret til unge

De tre regeringspartier og Enhedslisten siger ja. Oppositionen siger nej. Ellen Trane Nørby (V) begrunder overfor Jyllands-Posten, at valgretten er et skridt ind i voksenlivet, som ikke er sket, når man er 16 år.

Men psykologisk og fysiologisk mener tre eksperter, som politiken.dk har talt med, at der ikke er noget til hinder for at lade de unge stemme.

Hjernens hardware er klar
Hjernen hos en 16-årig er nemlig ligeså fint udviklet som hos en 18-årig, siger hjerneforsker og overlæge på Rigshospitalet Troels Kjær.

»Hjernen udvikler sig meget de første år omkring 12-års-alderen. Man bliver god til strategisk planlægning og kan forstå andre folks handlingsmønstre. Og det er jo en forudsætning for at kunne stemme. Der er forskel på folk, og nogle udvikler det lidt senere. Men generelt plejer de største ændringer i hjernen at være afsluttet ved 16-års-alderen«, siger han.

»De vil have 'hardwaren' i orden, men spørgsmålet er om 'softwaren' også er det«, tilføjer han og smider bolden videre til psykologien.

16-årige er fornuftige nok
Og det er 'softwaren', mener børnepsykiater Gideon Slotnik. Der er med andre ord ikke noget psykologisk udviklingsmæssigt i vejen for, at 16-årige stemmer.

»Man kan ikke tage alder som princip for, hvornår man kan stemme. Moderne børn og unge er enormt modne og har adgang til en masser informationer, når de er 16. Og hvis de har normale opvækstvilkår, gode skoletilbud og rollemodeller, kan de sagtens finde ud af at stemme i den alder«, siger børnepsykiateren.

STEM OG SKRIVSkal 16-årige have stemmeret?

»I gennemsnit er de fleste 16-årige fornuftige nok. Og dem, der ikke er, bliver det heller ikke som 18-årige«.

Også Foreningen af Lærere i Samfundsfag (Fals) mener, det er en god idé at give de unge stemmeret. Her mener man, at den meningsdannende proces hos de unge vil få et skub med på vejen, hvis de involveres mere i demokratiet ved at få stemmeret.

LÆS ARTIKELLærere: 16-årige skal have stemmeret

Det er pensioneret chefpsykolog og professor i psykologi Jørn Beckmann enig i. Han mener, at det ligefrem vil gavne de unge udviklingsmæssigt at få et større ansvar.

»Det er en ekstra grund til at give dem stemmeret. De 16-årige er lige i slutningen af puberteten. Det er en brydningstid, fordi der sker meget, og hormonerne ikke er faldet helt på plads. Jo mere vi ansvarliggør de unge mennesker og tror på dem, desto mere øger vi mulighederne for at de bevæger sig i den rigtig retning«, siger han.

Stemmeret betyder højere valgdeltagelse
Professor og valgforsker på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen mener, at en sænket valgretsalder vil gve en højere valgdeltagelse. Det vil nemlig betyde, at forældrene vil være nødt til at opdrage deres hjemmeboende børn til at vænne sig til at stemme.

»Vores forskning viser, at hvis man sænker valgretten til tidligere, så har man mulighed for at skabe en vane med at lære at stemme, inden man flytter hjemmefra«, siger han til Ritzau.

De 16-17 årige vil udgøre lidt over tre procent af de stemmeberettigede, hvis de får stemmeret. Og derfor vil det ikke flytte det helt store i forhold til rød og blå blok, siger Kasper Møller Hansen.

»Men dagsordenen i en valgkamp vil ændre sig, fordi man lige pludselig får et helt andet segment af vælgere. Og det betyder måske, at man får nogle helt andre elementer ind i valgkampen ved et folketingsvalg«

FACEBOOKBliv ven med Politiken