Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 3. dec. 2011 KL. 11.33

Rekonstruktion: Sådan blandede Peter Loft sig i Helle Thornings skattesag

Skats departementschef forsøgt i tre tilfælde at påvirke omstridt afgørelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

To uger før Skat København traf afgørelse i Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnocks, skattesag, blev der holdt et møde om sagen på departementschef Peter Lofts kontor.

På mødet udleverede Peter Loft et notat til Skat Københavns direktør, Erling Andersen, som skulle træffe afgørelsen.

Det er de to ledende embedsmænd enige om i deres redegørelser. Men ellers ser de forskelligt på forløbet.

DOKUMENTATION Læs redegørelserne her

Notatet var »uden angivelse af, hvem der har forfattet det«, skriver Erling Andersen, der spurgte Peter Loft om dette, men »får det svar, at det ved han ikke. Det er bare 'dukket op'«.

Departementschefen beder Erling Andersen om at tage notatet »med i overvejelserne«, skriver Erling Andersen.

»I notatet vurderes forskellige aspekter i forhold til skattepligt, men med en samlet konklusion om, at Kinnock må være skattepligtig i Danmark«.

Jeg mener, at jeg fik notatet udleveret af skatteministeren eller af hans særlige rådgiver

Peter Loft, departementschef

Med andre ord: Et forsøg fra departementschefens side på at påvirke afgørelsen i skattesagen, hvilket er ulovligt.

Notat med udsagn fra pressen
Det er da heller ikke sådan, Peter Loft selv opfatter notatet, som han i første omgang slet ikke omtalte. Det var først, da ministeren bad ham om supplerende oplysninger, at han skrev:

»Jeg mener, at jeg fik notatet udleveret af skatteministeren eller af hans særlige rådgiver, Peter Arnfeldt. Jeg er ikke bekendt med, hvorfra notatet stammede – muligvis fra Venstres pressetjeneste«.

LÆS OGSÅ Spindoktor overvejer sag mod skatteminister

Ifølge Peter Loft indeholdt notatet alene »de udsagn, der havde været gengivet i pressen«. Og sådan er det på en række punkter. Erling Andersen har en detaljeret hukommelse om, hvad der skete i sagen, mens Peter Loft husker mindre og andre ting.

Selve skattesagen endte 17. september sidste år, da Skat København afgjorde, at Kinnock, der arbejder i Schweiz, ikke var skattepligtig i Danmark.

Ulovligt at blande sig
Ifølge loven må skatteministeren eller hans medarbejdere ikke forsøge at blande sig i en sådan afgørelse, men de må gerne indhente oplysninger, så de kan orientere ministeren om enkelte sager af politisk interesse

Peter Loft har da også hidtil sagt, at der var »vandtætte skotter mellem os og i dette tilfælde Skat København«, og at departementet skulle holde sig »langt væk fra den konkrete sag, som jeg ikke kender«.

LÆS OGSÅ Departementschef var tæt på Thornings skattesag

For Erling Andersen begyndte sagen i begyndelsen af juni 2010, da han fik at vide, at Skatteministeriet var blevet kontaktet af dagbladet B.T., der var ved at undersøge Stephen Kinnocks skatteforhold. Dermed startede det, som Erling Andersen betegner som »en helt almindelig skattesag – og dog«.

Det ualmindelige understreges af, at »Skat kommer til at bestemme, hvem der bliver Danmarks næste statsminister«, skriver skattechefen med et citat af politisk kommentator Hans Engell.

Sag, der kan afgøre valg
Ifølge Erling Andersen presser departementet på, for at Skat skal tage sagen op. »Det er et meget udtalt ønske fra departementschefen«, får han at vide.

Senere følger de fem møder, hvor Erling Andersen og Peter Loft og nogle af deres embedsmænd mødes for at drøfte sagen.

Det første møde var kort. På det andet møde fortæller Erling Andersen, at vurderingen er, at Stephen Kinnock »næppe er skattepligtig i Danmark«.

LEDER Troels Lund Poulsen skylder en forklaring

Efter det møde udleverer Peter Loft et »antal kopier af presseklip«, hvor en række skatteeksperter giver deres vurdering.

Steffen Normann Hansen oplyser, at skatteministeren har prøvet at få Skat Københavns afgørelse omgjort. Det er undersøgt, om Skatterådet kan tage sagen op, hvilket dog er opgivet. Departementschef Peter Loft har sagt endegyldigt nej til dette«.

Erling Andersen, direktør, Skat København

På det tredje møde udleverer Peter Loft notatet, som han mener, han fik fra sin minister eller rådgiveren. Notatet lægges ind i sagen, men det bruges ikke, da »forudsætningerne i notatet ikke er korrekte i forhold til de faktiske omstændigheder i sagen«, skriver Erling Andersen.

»Personlige noter«
Peter Loft udleverede på dette møde også to A4-ark, som han selv havde skrevet. Der var, skriver han selv, tale om »personlige noter« med henblik på at »skabe et overblik over sagen«.

På fjerde møde er udkastet til afgørelsen klar. Stephen Kinnock er ikke skattepligtig i Danmark.

»Peter Loft fremlægger et håndskrevet forslag til en formulering, som han mener skal med i agterskrivelsen«, skriver Erling Andersen, der afviser det. Men »departementschefen fastholder, at formuleringen skal med i sagsfremstillingen, hvilket jeg siger klart nej til«.

LÆS OGSÅPolitisk kommentator: Her er notatet

Peter Loft forklarer i sin redegørelse, at han alene ønskede at imødegå »kritik af Skats sagsbehandling for at være lemfældig« ved at henvise til de mange oplysninger, Skat havde fået. Blandt dem også oplysninger om »parternes praktiske tilrettelæggelse af dagligdagen«.

Uenighed forløb efter afgørelse
Netop som afgørelsen er ved at blive afleveret til Helle Thorning-Schmidts revisor 17. september, får Skat København meddelelse fra departementet om, at ministeren, departementschefen og den særlige rådgiver »angriber« afgørelsen, skriver Erling Andersen.

På et møde på sit kontor spørger han ministeriets produktionsdirektør, Steffen Normann Hansen, »om, hvad der foregår«.

»Steffen Normann Hansen oplyser, at skatteministeren har prøvet at få Skat Københavns afgørelse omgjort. Det er undersøgt, om Skatterådet kan tage sagen op, hvilket dog er opgivet. Departementschef Peter Loft har sagt endegyldigt nej til dette«, skriver Erling Andersen.

Det husker Peter Loft ikke. »Det giver ingen mening, at jeg skulle udtrykke tvivl om kendelsens rigtighed, efter at den var afsendt«, skriver han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer

Kapret besætning sagsøger Mærsk for 300 millioner kroner

11 medlemmer af besætningen på Maersk Alabama kræver 50 millioner dollar i erstatning efter piratoverfald.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Kultur
27. maj. KL. 19.05
sejr. Det blev til svensk sejr i det internationale Melodigrandprix i aftes. Svenske Loreen sang sikkert sejren i hus. Danmark endte på en skuffende 23. plads. - Foto: Sergey Ponomarev/AP

Melodigrandprix-veteraner: Derfor er Sverige bedre

Danmark tør ikke stå ved den type musik, der kan vinde i Melodigrandprix, mener veteraner.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe