Annonce
Politik 7. dec. 2011 KL. 14.04

Fakta: Her er skattesagens hovedpersoner

Politiken.dk guider dig til persongalleriet i sagen om lækage af Helle Thorning-Schmidts skattepapirer og muligt magtmisbrug.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Forstå skattesagen på to minutter

Hvem lækkede Helle Thorning-Schmidts skattepapirer? Og begik nogen i Skatteministeriet magtmisbrug for at belaste den daværende oppostionsleder?

Læs mere om skattesagens to centrale spørgsmål?

Peter Arnfeldt:

Den tidligere særlige rådgiver for eks-skatteminister Troels Lund Poulsen (V) mistænkes for at være den person, som lækkede Helle Thorning-Schmidts skattepapirer til B.T.

Han var en af de få personer med adgang til oplysningerne, og Ekstra Bladet har skrevet, at han tilbød avisen fortrolige oplysninger.

Peter Arnfeldt har holdt sig tavst om anklagerne, men Skatteministeriet har meldt ham til politiet.

PORTRÆT Kontroversiel spindoktor har tilnavnet 'mørkets fyrste'

Troels Lund Poulsen:

Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen har følt sig nødsaget til at tage orlov fra Folketinget, efter at skattesagen er begyndt at rulle.

Det var hans personlige rådgiver, Peter Arnfeldt, der muligvis lækkede Helle Thorning-Schmdts personlige papirer.

Desuden er han mistænkt for at ville presse Skat København til at ændre i afgørelsen af Thorning-Schmidts skattesag.

Dels ringede han ifølge Skat Københavns direktør, Erling Andersen, til en medarbejder for at få myndighederne til at ændre i afgørelsen; dels var det ifølge departementschef Peter Loft enten Troels Lund Poulsen eller Peter Arnfeldt, der gav ham et kontroversielt notat under sagsbehandlingen.

Notatet argumenterer for, at Helle Thorning-Schmidts mand er skattepligtig i Danmark. Dermed kan notatet ses som et forsøg på at påvirke behandlingen af Thorning-Schmidts skattesag. Eks-ministeren afviser at have gjort noget forkert.

LÆS MERETroels Lund Poulsen søger orlov fra Folketinget

Peter Loft:

Skatteministeriets departementchef er mistænkt for at have prøvet at påvirke behandlingen af Thorning-Schmidts skattesag.

Det skulle han angiveligt have gjort ved dels at have holdt møder med Skat København, dels ved at forsøge at få tilføjet et notat i behandlingen af sagen.

Peter Loft medgiver, at han to uger før afgørelsen i Helle Thorning-Schmidts sag gav skattedirektør Erling Andersen et notat om sagen. Notatet argumenterer for, at Stephen Kinnock er skattepligtig i Danmark, og derfor er Peter Loft mistænkt for at have forsøgt at påvirke sagsbehandlingen.

Peter Loft siger, at notatet kun indeholder oplysninger, som allerede havde været fremme i pressen.

På et senere møde - efter Skat havde truffet sin afgørelse - forsøger Peter Loft at få et håndskrevet notat med i den såkaldte agterskrivelse, men bliver afvist af Erling Andersen.

Peter Loft nægter at have gjort noget forkert.

REKONSTRUKTIONSådan blandede Peter Loft sig i Helle Thornings skattesag

Erling Andersen:

Direktøren for Skat København var øverst ansvarlig for Skats behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Hans redegørelse af forløbet indeholder flere belastende oplysninger mod de øvrige hovedpersoner, og den strider på centrale punkter imod Peter Loft udlægning af sagen.

Ifølge Erling Andersen oplyser produktionsdirektør i Skat, Steffen Normann Hansen, at Troels Lund Poulsen direkte har forsøgt at få Skats afgørelse omgjort.

Erling Andersens redegørelse sætter også Peter Lofts handlinger i kritisk lys. Skattedirektøren afviser at have gjort noget forkert selv.

FAKTA OM REDEGØRELSERNEHer er de ømme punkter for Troels Lund

Mikael Børsting:

I 2010 havde Mikael Børstning titel af pressechef i Venstre. Han medgiver, at han havde kontakt til Peter Arnfeldt om Helle Thorning-Schmidts skattesag, men han afviser at have forsøgt at påvirke sagsbehandlingen. Han afviser også at have modtaget personfølsomme oplysninger.

Mikael Børsting - der i dag er personlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen - bliver dog yderligere belastet af, at det kontroversielle notat, som Peter Loft afleverer til Erling Andersen om Stephen Kinnocks skattepligt, ifølge Loft selv kan stamme fra Venstres pressetjeneste.

LÆS MERELøkkes rådgiver: Skattesagen skulle klæbe til Thorning

Thor Möger Pedersen:

Da mistanken om magtmisbrug begyndte at vokse, bad den nuværende skatteminister, Thor Möger Pedersen, om en redegørelse fra både Peter Loft og Erling Andersen.

De markante forskelle i redegørelserne fik ham til at bede om yderligere forklaringer fra Peter Loft.

Da der blev ved med at være tvivl om hændelsesforløbet, bebudede Thor Möger Pedersen en undersøgelseskommission, som nu skal kulegrave hele sagen. Den er endnu ikke gået i gang med sit arbejde.

LÆS MEREThor Möger: Hver en sten skal vendes

Lars Løkke Rasmussen:

Hvor meget vidste eks-statsministeren om Venstre-folks eventuelle påvirkning af Helle Thorning-Schmidts skattesag?

Intet, siger Lars Løkke Rasmussen selv. Men da han på et hasteindkaldt pressemøde skulle besvare spørgsmål om sagen, svarede han så meget udenom, at presset kun voksede på Venstres formand.

REFERAT FRA PRESSEMØDEHårdt presset Løkke viger uden om kendskab til skattesag

Helle Thorning-Schmidt:

Den daværende oppositionsleder måtte se sine private skatteforhold bragt på forsiden af B.T. i sommeren 2010.

Et par måneder senere blev hun dog renset af Skat for at have gjort noget galt.

Under valget i efteråret 2011 kunne B.T. så bringe lækkede oplysninger om hendes skatteforhold, der anklagede hende for ikke at have betalt nok i skat.

Den nuværende statsmininster afviser at kommentere på sagerne, men afviser alle anklager om skattesnyd.

REFERAT FRA PRESSEMØDEThorning kræver lovlydighed af sine spindoktorer

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer

Kapret besætning sagsøger Mærsk for 300 millioner kroner

11 medlemmer af besætningen på Maersk Alabama kræver 50 millioner dollar i erstatning efter piratoverfald.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Kultur
27. maj. KL. 19.05
sejr. Det blev til svensk sejr i det internationale Melodigrandprix i aftes. Svenske Loreen sang sikkert sejren i hus. Danmark endte på en skuffende 23. plads. - Foto: Sergey Ponomarev/AP

Melodigrandprix-veteraner: Derfor er Sverige bedre

Danmark tør ikke stå ved den type musik, der kan vinde i Melodigrandprix, mener veteraner.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe