Det er ikke kun den danske regering, der er i fuld gang med at granske den nye EU-aftale, som tog form ved topmødet i Bruxelles i sidste uge.

Rundt omkring i unionens medlemslande bliver den nye pagt, der giver EU nye muligheder for at kontrollere landenes økonomi og gæld, diskuteret.

Diskussionernes udfald er særligt interessant i de ni lande, der endnu ikke har besluttet, hvorvidt de skal gå med på aftalen. Det gælder Danmark, Bulgarien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Sverige, Ungarn og Tjekkiet, der alle har meddelt, at de skal vende sagen i deres parlamenter, før de træffer beslutning om, hvorvidt de vil være med i samarbejdet.

FAKTAHvad handler EU-pagten egentlig om?

I øjeblikket er Storbritannien det eneste EU-medlem, der klart har taget afstand til aftalen. Men måske er flere på vej.

Sverige er i tvivl
På den anden side af Øresund har Sveriges borgerlige statsminister, Fredrik Reinfeldt, udtrykt tvivl om, hvorvidt Sverige kan tilslutte sig den nye pagt.

»Hele aftalen er skrevet for at få medlemmerne af eurozonen til at underkaste sig visse restriktioner. Et land uden for eurozonen kan ikke med rimelighed tilslutte sig det«, sagde Fredrik Reinfeldt til topmødet i Bruxelles ifølge BBC.

LÆS OGSÅThorning i EU-slagsmål på Christiansborg

Og skulle den svenske statsminister ende med at blive positivt stemt over for den nye aftale, kræver det, at han får støtte fra Socialdemokraterne, som i Sverige sidder i oppositionen, fortæller EU-korrespondent for Sverige Radio, Herman Melzer til BBC.

Lederen af oppositionen, socialdemokraternes Håkan Jurholt, har indtil videre været skeptisk over for finanspagten.

Også den svenske befolkning bliver mere og mere tilbageholdende over for EU. Især euroen er der voldsom modstand imod. En ny meningsmåling fra Statistics Sweden viser, at 80 procent af svenskerne ville stemme nej til euroen, hvis der skulle være en folkeafstemning nu. Til sammenligning ville kun 42 procent stemme nej for to år siden.

Tak til David Cameron
I Polen fastholder landets centrum-højre regering, at finanspagten først vil påvirke landet, hvis det også indfører euroen. Skal Polen tilslutte sig pagten, kræver det dog, at to tredjedele af parlamentet er for, hvilket er meget tvivlsomt, da oppositionen er meget skeptisk. Det skriver Mats Persson, direktør for den uafhængige tænketank Open Europe, der holder til i både London og Bruxelles.

Også i Ungarn er tilslutningen i øjeblikket usikker.

»Tak, David Cameron«, lød overskriften i et af landets dagblade dagen efter topmødets afslutning, fortæller Nick Thorpe, der er BBC's korrespondent i Budapest.

Overskriften var en kommentators værk. Han mente, at den britiske premierminister har skaffet tid til de ni øvrige lande uden for eurozonen, så de nøje kan overveje, hvorvidt EU-pagten nu også er en god løsning, skriver BBC.

LÆS OGSÅEU-Parlamentet forlanger indflydelse på pagten

I Tjekkiet har den borgerlige premierminister Petr Necas sagt til den tjekkiske presse, at det ikke er muligt at tilslutte sig aftalen af flere grunde - men hovedårsagen er, at ingen ved, hvad den faktisk indebærer. Skal pagten vedtages i Tjekkiet, kræver det også her godkendelse fra parlamentet, skriver Mats Persson.

Ifølge BBC har premierminister Petr Necas udtrykt bekymring for det potentielle tab af budgetmæssig suverænitet og udsigten til større EU-indblanding i Tjekkiets anliggender - en frygt, der deles af flere af landets politikere.

Uenighed i eurolande
Også i eurolandene, der har forpligtet sig til aftalen, bliver den nye situation i EU heftigt diskuteret.

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy fra det konservative UMP, har sammen med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, stået i spidsen for den nye pagt. Men i hjemlandet bliver Sarkozy udfordret af sin rival, socialisternes præsidentkandidat Francois Hollande, der ifølge meningsmålinger står til at vinde valget, der finder sted over to runder i april og maj næste år.

Hollande har sagt, at hvis han vinder valget, vil han genforhandle finanspagten. Han er især kritisk over for grænsen for budgetunderskud, som er en del af aftalen.

LÆS MEREFransk favorit vil genforhandle EU-aftalen

De hollandske socialdemokrater, der er i opposition, har også været kritiske. Deres stemmer er nødvendige i parlamentet for at få pagten vedtaget i Holland, skriver Financial Times. I Irland, der også er en del af eurozonen, bliver det i øjeblikket diskuteret, hvorvidt pagten skal sendes til en folkeafstemning.

I Finland er der også uenighed. Et udvalg i parlamentet er i øjeblikket ved at undersøge, om landets premierminister, Jyrki Katainen, overtrådte sit mandat, da han i sidste uge gik med på aftalen i Bruxelles.

FACEBOOKBliv ven med Politiken