Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
Pluspris 4495 kr.
Alm. pris 4995 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|





Lydfil belaster også Søren Gade
læk? TV2-journalist Rasmus Tantholdt hørte om danske jægersoldaters hemmelige mission til Irak under en flyvetur sidste år. På en lydfil siger han, at oplysningerne kom fra Søren Gades (billedet) spindoktor, Jacob Winther, men han var ikke med på turen. - Foto: STINE LARSEN (Arkiv)
Winther var formentlig ikke den første, der lækkede fortrolige oplysninger.
Seneste Nyt
Seneste TV
TV Barsels-bootcamp: Brug din baby til at træne benene
TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det
TV Lock 'n' load: Detroits kvinder bevæbner sig
TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen
TV Kim Skotte: Cannes har haft mere til hovedet end til hjertet
TV Se de bedste og vildeste bud på en ny Rådhusplads
TV Ny vinkel: Se stuntmanden styrte mod jorden uden faldskærm
TV Bagsiden gav frit lejde til at returnere statens ejendom
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Søgelyset rettes nu mod tidligere forsvarsminister Søren Gades (V) rolle i den såkaldte lækagesag om udsendelse af jægersoldater til Irak i april 2007.
Oplysningerne blev lækket, før soldaterne nåede til Irak, hvilket ifølge forsvaret bragte danske soldaters liv i fare.
Det fremgår af en optagelse af en telefonsamtale, som Ekstra Bladet offentliggjorde i går, at TV 2-journalist Rasmus Tantholdt formentlig allerede hørte om den planlagte udsendelse af jægersoldaterne i ministerens fly på vej hjem fra Irak. Altså før Tantholdt ifølge lydfilen også fik oplysningen fra Søren Gades rådgiver, Jacob Winther.
En tidligere pressesekretær i Forsvarsministeriet, Henrik Levysohn, har ligeledes over for politiet forklaret, at forsvarsministeren orienterede Levysohn om beslutningen under flyveturen.
Winther var ikke med i snak om hemmelig mission
I oktober sidste år blev Jacob Winther sigtet for at have brudt sin tavshedspligt.
Men Winther var ikke med på flyet, hvor den hemmelige mission altså blev omtalt. Det renser ham for mistanke, mener advokat Anders Hvass, der repræsenterede Jacob Winther, da han var sigtet.
»Jacob Winther har vitterlig ikke anet et klap om den udsendelse, og derfor er det ikke ham, der har lækket historien«, siger Anders Hvass til Politiken.
LÆS OGSÅWinther uforstående over TV 2-journalists påstand
Tantholdt: Gade ville vise handlekraft
TV 2’s journalist Rasmus Tantholdt var derimod passager på flyet, og ifølge den hidtil hemmeligholdte lydfil af en samtale mellem Tantholdt og en anden journalist, mente Tantholdt, at Søren Gade ville vise handlekraft, efter at ministeren var blevet beskudt med raketter under besøget i Irak.
På lydfilen svarer Tantholdt således på spørgsmålet om, hvorfor han blev orienteret om jægersoldaterne:
»Jeg tror, at det var for at vise handlekraft. Det var fuldstændig åndssvagt af ham. Han var muligvis også lidt småstiv. Vi havde siddet i flyveren og fået lidt og sådan noget«.
LÆS MEREHør den omdiskuterede lydfil
Socialdemokraten John Dyrby Paulsen, der har fulgt sagen, mener, at oplysningerne kan trække Søren Gade ind i sagen:
»Hvem er det, som Tantholdt taler om, der er halvstiv, og hvad er det, han har fået at vide af vedkommende? Når man ved, at Jacob Winther ikke var med på den her tur, hvem har så bedt Jacob Winther ringe til Tantholdt? Noget kunne godt pege i retning af Søren Gade«.
LÆS ARTIKELSøren Gade: Jeg sover roligt om natten
Svær situation
Mens det er nyt, at den tidligere forsvarsminister kan være kilden til lækagen, så fastholder de nye oplysninger også et pres på spindoktoren.
Da Rasmus Tantholdt var på vej hjem fra flyveturen, blev han nemlig ringet op af Jacob Winther, der bekræftede, at jægersoldaterne skulle udsendes.
På lydfilen siger TV 2-journalisten:
»... det er Jacob Winther, der bringer mig i en lortesituation. Ved at sige det til mig, bringer han mig i en pisse-lorte-situation«.
LÆS OGSÅTV 2-chef om lydfil: Ingen kommentarer
Lydfilen blev fredag afleveret til Ekstra Bladet og DR af en anonym person. Rasmus Tantholdt og TV 2 nægter fortsat af hensyn til kildebeskyttelsen at oplyse, hvorfra de følsomme oplysninger kom.
Gade: Jeg ændrer ikke forklaring
Københavns Politi vurderer nu, om der er grundlag for at søge straffesagen genoptaget. Spørgsmålet er, om Søren Gade i givet fald vil blive inddraget i sagen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Gade, men over for Dagbladet Holstebro fastholder han, at han intet kendte til lækagen.
»Hvis man tror, at jeg nu vil ændre forklaring, så tager man fejl«.
FACEBOOKBliv ven med Politiken
Sagen om forsvarslækagen
I 2007 blev fortrolige oplysninger om jægersoldaternes udsendelse til Irak lækket til en journalist på TV 2.
Bagefter forsøgte toppen af forsvaret at bremse, at historien kom ud. De mente, at den kunne bringe danske soldaters liv i fare.
I januar 2010 oplyser filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen, at han har en lydfil, der dokumenterer, at det var forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der stod bag lækagen.
Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) ønskede ikke at igangsætte en egentlig undersøgelse af sagen. Men sagen undersøges nu af politiet, da SF har politianmeldt lækagen.
Christoffer Guldbrandsen er manden bag påstanden om, at det skulle være Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der har lækket fortolige oplysninger til pressen.
Guldbrandsen har lavet flere politiske dokumentarfilm, blandt andet 'Fogh bag facaden' og 'Lykketoft finale'.
Guldbrandsen står også bag filmen 'Den hemmelige krig', der beskriver, hvordan danske soldater har udleveret afghanske fanger til amerikanske styrker i Afghanistan, der senere udsatte dem for tortur.
Efter lanceringen af filmen fik Guldbrandsen at mærke, hvor stor magt Jacob Winther har, da det lykkedes Winther at dreje debatten fra at handle om danske soldaters ansvar til at handle om Guldbrandsens og DR's troværdighed.
Guldbrandsen startede debatten om lækagen, da han i januar sagde til filmmagasinet Ekko, at det er Jacob Winther, der har lækket de fortrolige oplysninger til TV 2.
Det har fået Jacob Winther til at planlægge en injuriesag mod Guldbrandsen. Guldbrandsen siger, at han går sagen imøde med sindsro. Han har nemlig efter eget udsagn en lydoptagelse, der dokumenterer, at det ér Jacob Winther, der står bag lækagen.
Jacob Winther har været pressechef i Forvarsministeriet i 2004. Her har han navigeret i for eksempel sagen om Thomas Ratsachs bog 'Jæger - i krig med eliten', der endte med, at ministeriet nu selv bliver undersøgt at forsvarets auditører i forbindelse med, at forsvaret fremstillede en falsk arabisk oversættelse af bogen.
Tidligere har Jacob Winther håndteret polemikken om filmen' Den hemmelige krig', som blev sendt på DR. Filmens påstand var, at danske soldater har udleveret afghanske fanger til tortur hos amerikanske styrker i Afghanistan i 2002. Men det lykkedes Winther at få debatten til at handle om noget helt andet: nemlig om DR's troværdighed.
Filmen var instrueret af netop Christoffer Guldbrandsen, der står bag de aktuelle anklager om, at Jacob Winther skulle have lækket fortrolige oplysninger om en kommende jægermission i Irak.
Jacob Winther har meddelt, at han vil anlægge en injuriesag mod Christoffer Guldbrandsen på grund af beskyldningerne.
Winther er 40 år, opvokset i Silkeborg og har en uddannelse som bankrådgiver med sig i bagagen.
Det var TV 2's journalist Rasmus Tantholdt, der modtog oplysningen om, at Jægerkorpset skulle sendes til Irak.
TV 2's erfarne politiske journalist Kaare R. Skou siger, at oplysningen kom fra Forsvarsministeriet. Men TV-stationens nyhedschef, Michael Dyrby, hævder, at kun en håndfuld TV 2-medarbejdere ved, hvem kilden til oplysningen er, og at Kaare R. Skou ikke er en af dem.
Michael Dyrby beklager, at Kaare R. Skou vil afsløre hemmelige kilder, og TV 2 sender efterfølgende Kaare R. Skou på tvungen afspadsering.
9. februar meddeler DR, at at en medarbejder i DR Oplysning på eget initiativ har båndet og videregivet optagelser fra en telefonsamtale, som har relation til sagen om den mulige lækage i Forsvarsministeriet.
Optagelsen er angiveligt identisk med den lydoptagelse som ifølge Christoffer Guldbrandsens advokat »utvetydigt dokumenterer«, at forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, er ophavsmand til lækket om udstationeringen af jægersoldater i Irak i 2007.
Se også
Kapret besætning sagsøger Mærsk for 300 millioner kroner
11 medlemmer af besætningen på Maersk Alabama kræver 50 millioner dollar i erstatning efter piratoverfald.
Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'
Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.
Skatteminister: Vi tager ikke penge fra nogen
Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner
AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.
Adam Price før prisuddeling: »Hvis vi vinder? Så vil vi være intenst stolte«
Jarlen: Det har været mit kors her i livet at skulle bære det navn
Jarl Friis-Mikkelsen bliver først lidt stram i masken, da Djævlens Advokat nævner hans navn.
Melodigrandprix-veteraner: Derfor er Sverige bedre
Danmark tør ikke stå ved den type musik, der kan vinde i Melodigrandprix, mener veteraner.
Giro-vending: Canadisk overraskelse stjæler samlet sejr
Ryder Hesjedal tager den samlede Giro-sejr fra Rodriguez efter flot temporidt.
Varsel om farlig røg i Holbæk er afblæst
Sirenevarsel om røg fra brand i skrotbiler er afblæst.
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Danmark
Seneste Danmark
Seneste TV Danmark
23. maj. KL. 16.16 TV Se de sultestrejkende iranere blive budt velkommen i Stefanskirken
20. maj. KL. 07.34 Istedgade overgi'r sig aldrig
15. maj. KL. 15.48 TV Marinearkæologer undersøger skibsvrag i Femern Bælt
13. maj. KL. 15.29 TV Se højhusene i Rødovre blive jævnet med jorden
11. maj. KL. 13.37 TV Sådan kan det nye Rødovre komme til at se ud
maj
maj
maj
maj
Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«
ibyen anbefaler
restaurant & cafe
Så meget kan Caras pengegave vokse
Gedekølle med citron og persille