Danmark kan ikke gå helt med i den finanspagt, som er under dannelse i EU.

Den nye aftale mellem de 17 euro-lande og de øvrige EU-lande, der ønsker at deltage, indebærer, at EU i langt højere grad end i dag vil kunne straffe lande, der har for stort underskud på statsbudgetterne.

Den konstruktion kan Danmark ikke deltage i, vurderer professor og EU-ekspert Peter Nedergaard.

LÆS OGSÅHvad handler EU-pagten egentlig om?

»Danmark kan ikke gå fuldt med i den aftale, der ligger nu, fordi vi ikke er med i eurozonen. Så det bliver en form for løsere tilknytning, vi skal have«, siger han til politiken.dk.

Vil undgå konflikt med forbehold
For Danmark er det EU-forbeholdene, der står i vejen for den fulde deltagelse i aftalen og de mekanismer til begrænsning af gældskrisen, som den indeholder.

Ifølge det danske forbehold mod euroen, skal Danmark »bevare sine nationale beføjelser i finans- og pengepolitikken«. Men finanspagten lægger op til, at EU får mulighed for at korrigere for statsbudgetter, der har for stort underskud, og det vil næppe kunne indføres i Danmark uden at gøre op med forbeholdet med en folkeafstemning.

LÆS OGSÅDanskerne vil stemme om EU's finanspagt

»Mit bud er, at man vil gøre meget for at undgå en folkeafstemning lige nu. Det vil sige, at man vil lave det sådan, at den ikke kommer til at konflikte med de danske forbehold«, vurderer Peter Nedergaard.

Danmark kan ikke sluge EU-sanktioner
Han forestiller sig, at Danmark kan gå med på de dele af aftalen, der handler om, at landene opretholder høj økonomisk disciplin. Til gengæld kan Danmark ikke gå med til aftalens punkter om, at EU skal kunne straffe landene hårdt, hvis de ikke lever op til de økonomiske krav.

»Der står i europagten, som blev vedtaget i sidste uge, at der vil blive udstedt automatiske sanktioner mod landene, og at de skal vedtages af et ministerråd bestående af eurolandenes ministre. Kan man forestille sig, at et land uden for euro-zonen kan leve med ikke selv at være med i beslutningsprocessen? Det har jeg lidt vanskeligt ved at se«, siger Peter Nedergaard.

Regeringen undersøger aftalen
På et møde i Europaudvalget sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i går:

»Nu skal vi diskutere, hvilke dele af aftalen Danmark kan tilslutte sig«.

LÆS OGSÅThorning i EU-slagsmål på Christiansborg

Foreløbig har regeringen ikke taget endelig stilling til sin holdning til Danmarks deltagelse.

Venstre sagt, at partiet går ind for fuld dansk deltagelse i pagten, uagtet at det måtte kræve en folkeafstemning om de danske EU-forbehold. Dansk Folkeparti og Enhedslisten er imod, at Danmark tilslutter sig.