Har mit barn krav på at kende sit genetiske ophav?

Det spørgsmål skal alle, der har brug for en sæddonor, fremover stille sig selv som følge af et nyt lovforslag, regeringen fremsætter til marts.

Forslaget indfører frit valg mellem anonyme og ikke-anonyme sæddonorer ved fertilitetsbehandlinger.

Som reglerne er i dag, tilbyder det offentlige behandlingssystem kun anonyme sæddonorer, og forældre, der ønsker en ikke-anonym donor, må gå til en privatklinik og betale selv.

LÆS OGSÅ95 procent dumper testen i sædbanken

»Det er regeringens opfattelse, at kommende forældre, som søger behandling med kunstig befrugtning hos en læge, skal have mulighed for at vælge, hvilken donationsform der er den rigtige for deres familie. Forældrene er de bedste til at varetage barnets tarv og hensynet til den samlede familie«, siger minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF).

Regeringens forslag ligner et forslag fra den tidligere regering, som blev støttet af Dansk Folkeparti. Og Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, bakker op.

»Jeg tvivler på, hvor mange som vil vælge en ikke-anonym donor, men jeg synes, at det er rimeligt, at folk selv får valget«.

Med forslaget bliver det forældrenes valg, om barnet, når det bliver 18 år, kan få oplysninger om sin sæddonor og eventuelt mulighed for at kontakte vedkommende. Det er endnu uvist, hvilke krav det stiller til donorerne.

Ifølge en ny meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 er danskerne delte i spørgsmålet. Kun halvdelen af danskerne støtter, at offentlige sygehuse skal tilbyde ikke-anonyme donorer. Men 39 procent ville faktisk gå videre og gøre det lovpligtigt, at donorbørn skal kunne finde frem til deres donor.

Tryghed for den sociale far
Den del af befolkningen ligger på linje med Børnerådet. Formand Lisbeth Zornig Andersen mener, at det er en menneskeret for et barn at vide, hvad det kommer af: »Jeg synes ikke, det er forældrene, der skal vælge på børnenes vegne. Det bør være lovpligtigt, at barnet, når det fylder 18 år, til hver en tid skal kunne finde frem til sin donorfar«.

Lisbeth Zornig Andersen henviser til børnekonventionens artikel otte, som siger, at det er en pligt at respektere barnets ret til at kende sin identitet.

Helt så kategorisk er formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler, ikke. Han taler dog på egne vegne, fordi der er forskellige holdninger i rådet.

»Vi skal ikke stå lovmæssigt i vejen, hvis en donor og et donorbarn er enige om et møde. Men der skal fortsat være mulighed for at vælge anonymiteten«.

LÆS MEREFlest enlige og lesbiske får børn med sæddonor

En anonym donor kan ifølge Jacob Birkler være i barnets tarv, hvis anonymiteten skaber en tryghed for den sociale far, som ikke risikerer at skulle dele rollen med det biologiske ophav senere i livet.

På den måde udstiller lovforslaget forholdet mellem den sociale og den biologiske far, og her skal vi passe på med ikke at tillægge genetikken for stor betydning, mener dr.med. og ph.d. Lone Schmidt fra Institut for Folkesundhed, som har forsket i de sociale aspekter ved fertilitetsbehandling.

»Det, at vi har al den teknologi i fertilitetsbehandlingen, hvor vi kan tage æg ud og lave børn i en petriskål, har måske skabt en parallelproces, der gør, at vi tror, det genetiske er det vigtigste. Og at vi tror, at børnene synes, det er vigtigt«.

Sidste år kom omkring 1.200 børn til verden ved hjælp af donorsæd.

FACEBOOKBliv ven med Politiken