Samme dag som udenrigsminister Villy Søvndal (SF) kunne fortælle, at han lukker to ambassader i Afrika og en i Mellemøsten, satte han i går navn på Danmarks første arktiske ambassadør og sendte dermed et klart signal om, at Danmark i stigende grad retter opmærksomheden mod Nord.

Det sker i en tid, hvor olie- og mineralselskaber satser milliarder af kroner i Grønland i håb om at finde store olieforekomster og vigtige sjældne mineraler. I en periode, hvor klimaforandringerne gør Arktis og Grønland langt mere tilgængelig for både krydstogtskibe og skibstrafik generelt, er de økonomiske interesser stigende. Samtidig stiger risikoen for skibskatastrofer i havet omkring Grønland.

Det bliver Klavs Holm, tidligere ambassadør i Singapore og afdelingschef for Public Diplomacy i Udenrigsministeriet, som får titlen ’arktisk ambassadør’. Han skal blandt andet være med til sikre, at den arktiske strategi, som blev vedtaget under tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K), ikke bare bliver på papiret, men også til virkelighed.

Grønlænderne er glade
Udnævnelsen bliver modtaget med begejstring af den grønlandske regeringsleder, Kuupik Kleist:

»Vi har hilst initiativet fra udenrigsministeren meget velkomment, fordi Arktis er i fokus på alle måder. Der er hos os også forventning om, at rigsfællesskabet, som historisk har spillet en stor rolle i det arktiske område, fortsætter sin aktive linje. For hver dag der går, bliver sagsområdet ’Arktis’ jo større og større«, siger Kuupik Kleist, som konstaterer, at der er en voksende vilje til internationalt samarbejde for at skabe en sikker fremtid for Arktis generelt.

»Lige nu er alle de store stater i spil – dem, vi traditionelt kaldet stormagterne. Rusland, Canada og USA, men også Danmark, Island og resten af Skandinavien forsøger på den ene eller anden måde at positionere sig i forhold til det arktiske område. Sidste år fremlagde vi vores fælles arktiske strategi, og i forlængelse af den kommer så den arktiske ambassadør«, siger Kuupik Kleist. Han forudser, at den nye ambassadør får nok at se til.

LÆS OGSÅKrisen koster Danmark fire ambassader

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) gør det også klart, at ambassadøren er et klart signal om, at regeringen lægger stor vægt på at gennemføre den vedtagne arktiske strategi, og at det altså ikke kun er en post med symbolsk værdi. Der er masser af praktisk arbejde til ambassadøren.

»Hvis du spørger til konkrete opgaver, kan vi jo nævne klimaforandringerne, som betyder, at sejladserne i Arktis tager til i omfang. Der bliver helt konkrete opgaver at varetage i forhold til eftersøgning og redning i disse fjerne områder. Området er stort, og der skal først og fremmet laves nye aftaler«, siger Villy Søvndal, som selv har taget første skridt til at den store amerikanske Thulebase fremover kan indgå i beredskabet, når det gælder redningsopgaver til søs.

»Thule har jo både lufthavn og dybvandshavn«, siger Villy Søvndal, som på sit besøg i USA kort før jul rejste spørgsmålet om Thulebasen over for sin amerikanske kollega, Hillary Clinton.

»Det er klart, at vi har brug for at amerikanerne ikke blokerer for en anvendelse af Thule til civile formål. Nu kommer der så et forhandlingsforløb, som må afklare, hvor langt vi kan gå«, siger Villy Søvndal.

LÆS OGSÅRusland sender 2.000 elitesoldater til Arktis

Ud over det ømtålelige spørgsmål om Thulebasen ligger der andre kontroversielle sager, som kan ende på den arktiske ambassadørs bord. Kina og EU vil meget gerne være permanente observatører i samarbejdsorganet Arktisk Råd, hvor de store strategiske beslutninger omkring Arktis lige nu bliver truffet af de lande, som har territorier i Arktis. Når et gælder EU’s observatørstatus blokeres ønsket af Canada. Heller ikke Kina modtages med åbne arme.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken