Patientforsikringen forsøgte for godt ti år siden at få ændret loven, så kræftsyge eller andre patienter, der er blevet uhelbredeligt syge efter lægefejl, får nedsat erstatningen.

Folketinget afviste forslaget, men Patientforsikringen indførte alligevel en fast praksis med at nedsætte erstatningen til patienterne, hvis de kun havde kort tid at leve i. Det viser en gennemgang af forløbet, Politiken har foretaget.

Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, kalder det »foruroligende«.

»Hvis man har indført sin egen praksis i strid med Folketingets intentioner, så rækker dette langt ud over den enkelte sag«, siger hun.

Serviceeftersyn i 1999
Patientforsikringen fremsatte sit forslag om en lovændring, da loven om erstatningsansvar i 1999 blev sendt til høring som led i et serviceeftersyn.

Hovedreglen i loven er, at en person, der har mistet sin arbejdsevne, får tilkendt et fast beløb – årsindtægten ganget med ti – plus et beløb i erstatning for varigt men. Beløbet nedsættes med en procentsats for hvert år, personen er over 30 år, men derudover er der ingen fradrag.

Patientforsikringen ønskede, at loven blev grundlæggende ændret, så patienterne kun fik erstatning for »det faktisk lidte tab«. Og erstatningen skulle nedsættes efter faste takster, hvis »den skadelidte kun kan forventes at leve med sine gener/tab i kort tid«, skrev Patientforsikringen.

»Forventet snarlig død«
Men det forslag vandt ingen støtte i Folketinget. Og daværende justitsminister Frank Jensen (S) afviste direkte en større ændring af loven. Alligevel har Patientforsikringen siden gjort det til fast praksis at nedsætte erstatningen efter faste takster på grund af »forventet snarlig død«.

»Det virker, som om Patientforsikringen har søgt at luske sine forslag igennem ad anden vej«, siger den konservative sundhedsordfører Benedikte Kiær.

Østre Landsret fastslog i forrige uge, at Patientforsikringens praksis var ulovlig. Det skete i en sag, hvor Patientforsikringen havde nedsat erstatningen til en 31-årig kvinde, der efter en lægefejl var blevet uhelbredeligt syg af brystkræft.

LÆS MEREFlere patienter har fået nedsat erstatning, fordi de skulle dø

Sagen er anket til højesteret.

»Jeg kan slet ikke forstå, at de kan finde på at nedsætte erstatningen. Det er ikke det, der er ment fra politisk side, og hvis det bliver godkendt af Højesteret, må vi ændre loven«, siger Benedikte Kiær.

Kamp skal ikke være forgæves
Den holdning ser ud til at deles af et flertal i Folketinget. Hvis Højesteret siger, at der er hjemmel i loven til at nedsætte erstatningen, er der ifølge Sophie Løhde (V) »grundlag for at se, hvilke ændringer der er brug for, så kvindens kamp ikke har været forgæves«.

Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti mener, at man »ikke kan være bekendt at nedsætte erstatningen«. »Hvis en person har fået en erstatning, er der ingen, der skal sidde og tage stilling til, hvor længe folk lever«, siger hun.

LÆS OGSÅSejr til kræftsyg bliver anket

Enhedslistens ordfører Stine Brix siger, at hvis Højesteret godkender Patientforsikringens praksis, »så vil jeg gerne være med til at lave loven om, så patienterne ikke får en dobbelt straf«.

Patientforsikringens direktør, Karen-Inger Bast, ønsker ikke at udtale sig, fordi sagen er anket til Højesteret.

Formanden for Patientforsikringens bestyrelse, regionsrådsmedlem Poul-Erik Svendsen (S), siger: »Patientforsikringen skal selvfølgelig administrere efter lovgivningen, så folk får de erstatninger, de har krav på. Patientforsikringen har ment, at der var hjemmel til at reducere erstatningen, og det er der nu skabt tvivl om. Nu kommer Højesteret med sin afgørelse, og den vil alle rette sig efter«.

Fungerende sundhedsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), har ikke villet udtale sig .

FACEBOOKBliv ven med Politiken