På et topmøde i Bruxelles blev 25 af EU's medlemslande mandag aften enige om en finanspagt, der giver EU mere kontrol over medlemlandenes økonomier.

Hvad går pagten ud på?
Med en ny finanspagten sætter EU et loft over, hvor stort et underskud, der må være på landenes finanslove. Samtidig sættes en øvre grænse for, hvor stor en statsgæld landene må have.

Landene er allerede bundet af den gamle vækst- og stabilitetspagtens krav om, at det årlige budgetunderskud højst må være på tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) og statsgælden højst 60 procent.

Landenes statsunderskud - det såkaldte strukturelle underskud, der er budgetunderskuddet renset for konjunkturudsving - må nu højst være 0,5 procent af BNP. Der kan dog i særlige tilfælde accepteres underskud på op til en procent.

De nye budgetregler skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning. Den danske regering vil opfylde kravet med en særlig budgetlov.

Budgetsyndere kan blive straffet økonomisk
Med finanspagten accepterer de 25 lande, at EU kan trække penge fra landene, hvis de ikke overholder de nye, fælles krav.

Hvis ikke landene lovfæster budgetkravene, kan de blive stillet for EU-domstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af BNP. Eurolande betaler bøder til EU’s nye krisefond, ESM. Ikke-eurolande skal i stedet betale bøder til EU’s generelle budget.

DOKUMENTATION Læs finanspagten her (eksternt link)

Hvem er med?
25 ud af 27 EU-lande har tilsluttet sig finanspagten, heriblandt Danmark. Kun Storbritannien og Tjekkiet står i øjeblikket uden for aftalen.

Pagten er obligatorisk at deltage i for de 17 EU-lande, der har euroen som valuta. De resterende lande har selv kunnet vælge, om de vil tilslutte sig aftalen.

Eurolandene vil holde to topmøder om finanspagten årligt, men da pagten kun er obligatorisk for de 17 eurolande, har ikke-eurolandene ikke fuld adgang til alle beslutninger om pagten og vil kun blive inviteret med til ét topmøde om året.

Hvornår træder den i kraft?
Finanspagten skal nu godkendes formelt i de nationale parlamenter.

Men allerede inden Helle Thorning-Schmidt rejste til Bruxelles, havde statsministeren været i Udenrigspolitisk Nævn og Europaudvalget, hvor hun havde fået mandat fra fem partier i Folketinget til, at Danmark kunne tilslutte sig finanspagten.

De fem partier tæller de tre regeringspartier S, R og SF, der får støtte af Venstre og de konservative.

Den politiske aftale om pagten skal omskrives til præcise love, og til marts skal EU's regeringsledere fra de 25 lande, der har tilsluttet sig, underskrive aftalen på et topmøde.

Derefter skal Danmark og de øvrige lande lave en budgetlov, der med national lov sikrer, at de danske budgetter lever op til de nye krav.

Efter planen skal finanspagten gælde pr. 1. januar 2013.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken