Hvis EU's nye finanspagt trådte i kraft i morgen, ville langt de fleste af de 25 lande, der har tilsluttet sig aftalen, starte ud med at bryde den.

Faktisk er det kun Sverige, Finland og Luxemburg, der i øjeblikket opfylder kravene i den finanspagt, som EU's stats- og regeringschefer forhandlede sig frem til på et topmøde i Bruxelles i går. Den nye pagt stiller nye krav til medlemslandenes økonomi og dikterer, at landenes statsunderskud - det såkaldte strukturelle underskud - ikke må overstige 0,5 procent af BNP.

Det fortæller Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

»Hvis man indfører kravene i år eller næste år, er der en helt masse lande, der skal stramme sig rigtig meget an for ikke at skulle betale bøder lige med det samme«, siger han.

Overgang uden bøder
Hvis ikke landene lovfæster budgetkravene, kan de blive stillet for EU-domstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af BNP.

Bo Sandemann Rasmussen forudser, at EU-landene på et tidspunkt vil finde frem til en form for overgangsordning, så landene får mulighed for at tilpasse sig de nye krav uden at skulle betale.

FAKTA Her er EU's finanspagt

Hvor mange år landene skal bruge for at komme under kravene, er svært at vurdere fordi der skal findes en balancegang, siger Bo Sandemann Rasmussen. Hvis fristen bliver for kort, risikerer man en brat opbremsning, og at hele området går i stå, fordi alle lande sparer og sparer, forklarer han.

»Omvendt vil man også sikre sig, at finansmarkederne tror på, at det her er noget, der kommer til at forhindre en græsk situation fremover. Så man kan heller ikke sige, at pagten først skal overholdes om fem år. Så der skal være tid til at tilpasse sig, men ikke så lang tid, at ingen tror på, det kommer til at ske«, siger han.

Efter EU-landenes plan skal finanspagten gælde pr. 1. januar 2013.

Gammel aftale overholdes ikke
Bo Sandemann Rasmussen peger på, at mange af EU-landene i forvejen ikke overholder de krav, som den gamle vækst- og stabilitetspagt stiller om, at det årlige budgetunderskud højst må være på tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) og statsgælden højst 60 procent.

Både Tyskland og Frankrig, som er kernelande i EU, ligger over de niveauer lige nu, fortæller Bo Sandemann Rasmussen.

»Det er selvfølgelig også et tegn på, at den nye pagt virkelig er en stramning i forhold til, hvad vi kender i dag. Hvis nu det viste sig, at alle lande kunne opfylde kravene undtagen Grækenland, så var det måske ikke så overraskende. Men det er faktisk en del lande, der ikke kan - også mange af dem, der egentlig ser ok ud økonomisk«, siger han.

LÆS OGSÅ Ekspert: Finanspagten udgør ikke den store forskel

Danmark overskrider også grænsen for statsunderskuddets størrelse, men det forventes, at 2013 kommer til at se meget bedre ud.

»Der har været sparet rigtig meget i både kommuner og stat i det seneste års tid, og det har hjulpet meget på det. Så Danmark kan - givetvis med en lille tilpasning - gå ind under kravet i 2013«, vurderer Bo Sandemann Rasmussen.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken