Håbløse gentagelser, snævre partiinteresser og politisk voksenmobning præger debatmiljøet på Christiansborg. Sådan lyder det fra en bred vifte af nyvalgte folketingspolitikere, der efter fire måneder i jobbet er trætte af de mange slåskampe og angreb fra begge sider af salen.

»Man står over for hinanden og råber ’æh, bæh, du er dum, min far er større end din’. Det er de samme grundlæggende infantile mekanismer som i børnehaven«, siger Mette Bock, der, efter en karriere som direktør i det private erhvervsliv nu sidder i Folketinget for Liberal Alliance.

DEBAT Er niveauet for lavt på Christiansborg?

Ligesom mange af sine nye kollegaer mener hun, at Folketinget bliver »fodslæbende og ineffektivt«, fordi man hellere vil udstille sine modstandere end at finde fælles løsninger på landets problemer:

»Havde det været en af de store virksomheder, jeg har været med til at stå i spidsen for, var der adskillige, som var blevet indkaldt til en alvorlig samtale«.

Veteraner er enige
Både Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), og næstformand, Bertel Haarder (V), der begge har mere end 30 års parlamentarisk erfaring, er helt enige i kritikken. De politiske diskussioner går i tomgang, og konfrontationerne fra salen har nu også indtaget udvalgsarbejdet, mener Lykketoft.

»Der er brug for en kulturrevolution, og det er også det, vi i præsidiet faktisk er enige om, at vi skal prøve at understøtte ved at eksperimentere med nogle nye debatformer«, siger han og nævner f.eks. et nyt tiltag med kortere spørgetid til ordførerne i de store debatter.

Allerede ved Folketingets åbningsdebat i oktober måtte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) omkring 30 gange besvare de samme spørgsmål fra fremtrædende venstrepolitikere, der angreb med anklager om løftebrud og kasserede boligpakker.

Selv om der ikke kom konkrete svar, fortsatte forestillingen i halvanden time.

Socialdemokraternes Troels Ravn er som tidligere skoleleder glad for, at han ikke havde en klasse med til demokratiets åbningsdag.

»Man fører nærmest krig. Begge blokke har repræsentanter i partierne, som man kan få på fornemmelsen er sat her på Christiansborg for lige så meget at være krigere som at være politikere«.

Troels Ravn sad også i Folketinget 2005-07, og han mener, at der de senere år er sket en skæv udvikling, hvor flere politikere bidrager til voksenmobning og kun søger personlig profilering:

»Det er mangel på respekt for folkestyret og hinanden. Eksponeringen i, at man hele tiden vil ses, høres og være på, sker på bekostning af de fælles beslutninger«.

Tv giver incitament til mudderkastning
Folketinget har siden 2009 sendt direkte digitalt tv fra debatterne og de åbne møder, og de nyvalgte politikere mener, at det frister nogle til at kaste med mudder. Det gælder både i salen og i de åbne samråd med ministrene.

»Nogle uenigheder bliver dyrket til det ulidelige. Man behøver ikke at gentage, at man er uenig, hver eneste gang man mødes – eller hver eneste gang der er fjernsyn på«, siger Christian Juhl (EL).

Ifølge Marie Krarup (DF) bliver der opført teater over for vælgerne.

»Mange tænker mere på, hvordan de fremtræder, end på, hvad det politiske indhold egentlig er«, siger hun.

Professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitet, der netop forsker i lovforberedende arbejde, mener, at der er sket en »amerikanisering«, hvor rullende kameraer betyder, at der konstant føres valgkamp.

»Man er nødt til at finde en balance og ikke altid i alle sammenhænge søge mest mulig mediedækning. Rugbrødsarbejdet på Christiansborg egner sig ikke nødvendigvis til politisk teater«, siger han.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken