Højtlønnede i fleksjob skal regne med at blive beskåret, og børnechecken skal indrettes, så den ikke længere sendes i lommerne på velstillede børnefamilier.

Sådan lyder nogle af SF’s krav forud for forhandlingerne om de økonomiske reformer, der snart vil pille afgørende ved velfærdssamfundets kontante ydelser til borgerne.

LÆS MERERegeringen vil skære i børnechecken

»Jeg kan ikke forstå inde i mit hoved, at vi brandbeskatter almindelige, hårdtarbejdende lønmodtagere for at sende pengene videre til velhavende børnefamilier. Det er fuldstændig socialt skævt. Vi kigger på fordelingen, så det er de bredeste skuldre, der skal bidrage mest«, siger Søvndal.

SF’s overordnede mål med reformerne er, at mere end halvdelen af den samlede befolkning kommer i beskæftigelse mod 48,9 procent i dag.

Debat blussede på efter nytår
Debatten om børnechecken blussede op efter nytår, hvor både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sagde, at regeringen ikke ser nogen hellige køer i reformdebatten.

Men regeringspartierne er langtfra enige. Både Vestager og Thorning har advaret om, at man risikerer at mindske arbejdsudbuddet, hvis de riges børnecheck bliver beskåret, fordi det vil øge marginalskatten.

Skatteordfører Nadeem Farooq (R) kræver, at højtlønnede børnefamilier skal kompenseres for tab af børnecheck.

DEBAT Skal de rigeste fratages børnechecken?

»Hvis man tager børnechecken fra de rigeste og ikke gør andet, så er der de facto tale om en højere marginalskat til de højtlønnede. Det er ikke vores intention, at vi skal fjerne eller graduere børnechecken uden at gøre noget andet. Det kan ikke stå alene«, siger Nadeem Farooq.

Hvor børnechecken først bliver behandlet i regeringens skatteudspil efter sommerferien, ventes beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) at fremlægge et forslag til reformer af førtidspensionen og fleksjob efter vinterferien.

Fleksjobordningen blev indført i 1998 og er møntet på folk med nedsat arbejdsevne. Den omfattede i 2011 53.000 personer og kostede i 2009 små ni milliarder offentlige kroner.

EL: Fleksjob er for handikappede
Gymnasielærere på fleksjob har flere gange været nævnt i debatten, og for danskere på det indtægtsniveau bliver det næppe længere muligt at få suppleret op til en fuld løn, når reformen af fleksjob er gennemført. Søvndal er ikke bleg for at skære i ordningen.

»Man kan godt tilbyde fleksjobbet. Men vi vil kigge på tilskuddet til de høje lønninger på fleksjob. Jeg vil ikke forholde mig præcist til gymnasielæreren, men tanken er, at vi tager fat oppefra og sikrer et loft i det, vi laver, i forhold til dem, der har en rimelig løn«, siger Søvndal.

Gruppeformand Per Clausen (EL) peger på, at fleksjobordningen er indført, for at folk med et handikap kan have et arbejde, hvor det offentlige så supplerer lønnen.

LÆS OGSÅ Overvismand: Der er ingen penge i mindre børnecheck

»Det ender meget nemt med at ramme mennesker med helt almindelige indkomster, selv om man snakker om nogle højtlønnede«, siger Per Clausen.

Skatteordfører Torsten Schack Pedersen (V) opfordrer regeringen til snart at lægge et samlet udspil frem.

»Regeringen bør droppe den åbne studiekreds og blive enige. Så skal vi andre gerne forholde os til det«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken