Selv om regeringen igennem flere uger har forsøgt at få Venstre med i et kommende energiforlig, er klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) kræfter formentlig spildte.

Det vurderer flere politiske iagttagere.

For Venstre er dybest set ikke interesseret i at komme med i aftalen om de kommende års investeringer på klimaområdet, siger Politikens politiske redaktør, Mette Østergaard.

LÆS OGSÅNy lokkemad til Venstre: Regeringen skærer 750 mio. i energiudspil

Striden mellem regeringspartierne og Venstre står primært om, hvor mange penge aftalen må koste danskerne.

»Venstre har set, at de vokser i meningsmålingerne ved at sige, at det ikke må være dyrere at være dansker, og den linje holder de fast i. Samtidig ser Venstre energiforliget som den første styrkeprøve for regeringen, og den vil Venstre gøre meget for at vinde«, siger Mette Østergaard.

Stadig for dyrt for V
I regeringens første udspil lagde regeringen op til, at energiudspillet skulle koste forbrugerne 5,65 milliarder kroner i ekstra afgifter. Men for at imødekomme Venstres krav om lavere afgifter, barberede klima- og energiministeren en milliard af beløbet. Heller ikke det var tilstrækkelig for Venstre, og i dag skærer klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) yderligere 750 millioner kroner af udgifterne til udspillet.

Men Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, afviser stadig, at regeringens udspil er godt nok til, at Venstre til være med i forliget. Det er stadig for dyrt i forhold til de 3,6 milliarder kroner, som VK-regeringen i sin tid spillede ud med, og desuden bør regeringen sænke de miljømæssige mål, mener Venstre.

LÆS OGSÅV: Regeringen må give sig mere

»Jeg tror ikke, Venstre er villige til at gå med i en aftale, før man lander på et beløb på aftalens pris, der er præcis på det niveau - eller i hvert fald tæt på det niveau - som Venstre oprindeligt spillede ud med«, siger Mette Østergaard.

Bred aftale giver sikkerhed
Grunden til, at regeringen - og mange virksomheder - er opsatte på, at forliget om energiplanen bliver bredt, er, at det skaber sikkerhed på området.

»Der er 30-40 års erfaring for brede energiforlig. Når forliget er bredt politisk, vil virksomhederne gerne investere, fordi de kan se, at aftalen ikke bliver lavet om, når der kommer en ny regering. Og på den måde kan de bedre opnå de grønne mål, som regeringen ønsker«, siger Mette Østergaard.

Qvortrup: De kæmper om sejren
Heller ikke TV 2's politiske kommentator, Henrik Qvortrup, tror på en energiaftale med Venstre som deltager.

»Det lugter lidt af, at Venstre ikke er så interesseret i at komme med i den aftale, mens regeringen er meget, meget interesseret«, siger han.

Og med regeringens nyeste udspil bliver det sværere for Venstre at sige nej til at deltage.

»Lige nu foregår der en kamp om, hvem der får udstillet den anden som dem, der ikke har rykket sig i forhandlingerne. Den er begge parter meget opsatte på at vinde«, siger Henrik Qvortrup.

FACEBOOKBliv ven med Politiken