Annonce
Politik 9. feb. 2012 KL. 19.55

Politisk kommentator: Betalingsringen er regeringens største belastning

Interne spændinger har gjort en vindersag til en elendig sag for regeringen.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

»Regeringen står dårligere end nogensinde i den her sag. Ét efter ét er argumenterne for at lave den her ring skrumpet ind, hvis ikke direkte faldet fra hinanden«.

Dommen er klar fra Børsens politiske kommentator, Helle Ib, der betegner betalingsringen som den enkeltsag, der siden valgnatten har belastet regeringen mest.

LÆS OGSÅRegeringen er under massivt pres om betalingsring

På tredje uge forhandler topfolk fra regeringspartierne for at blive enige om et forslag til den omdiskuterede betalingsring. Helle Ib gætter på, at det blandt andet på grund af den forestående vinterferie vil vare endnu et par uger, før offentligheden ser noget resultat.

»Det er ved at udvikle sig til en helt elendig sag for regeringen«, siger hun.

»Og det udstiller endnu engang, at på trods af, at de brugte lang tid på at skrive regeringsgrundlaget, er der nogle interne spændinger, som vi ikke har set det sidste til«.

Et symbolsk valgløfte
Helle Ib peger på, at betalingsringen er blevet et stort symbolsk problem for regeringen, fordi den er et af de allerklareste valgløfter, som især SF slog sig op på.

»Derfor kan man godt forstå, at SF kæmper med næb og klør for, at det her projekt ikke må opgives«, siger hun.

Mens der i regeringsgrundlaget står, at en betalingsring vil kunne indbringe cirka to milliarder kroner, erfarer Politiken, at provenuet blot vil ligge på omkring 750 millioner kroner. Og det er først og fremmest et problem for SF, der under valgkampen slog sig an på at investere massivt i billigere kollektiv trafik for de penge, en betalingsring ville indbringe.

LÆS OGSÅThorning: »Jeg lavede en fejl«

Den politiske kommentator antager derfor, at det først og fremmest er det økonomiske i en kommende betalingsring, som regeringen ikke kan enes om.

»SF kæmper en ensom kamp for at få banket provenuet op, mens S og R hælder mere til ikke at komme til at genere flere mennesker end højest muligt«, siger hun og henviser til, at både fagforeninger og håndværkere har argumenteret for, at en betalingsring vil forringe mulighederne for at skabe vækst og flere arbejdspladser.

Samtidig har en stribe socialdemokratiske borgmestre tordnet mod ringen, som de helst så slet ikke blev opført.

Helle Ib har meget svært ved at forestille sig, at regeringen helt dropper betalingsringen, men gætter på, at de vil indføre den i en »mindre model«. Blandt andet fordi flere af de bærende argumenter har mistet værdi:

»Der står for eksempel i regeringsgrundlaget, at der også er miljøhensyn, og da tror jeg, det mere eller mindre er blevet påvist, at der ikke er særligt store miljøgevinsterer alligevel«, siger hun.

Enhedslisten ude pga. skuddermudder
I går kritiserede Enhedslisten i brede vendinger regeringen over for politiken.dk, fordi støttepartiet ikke er blevet inddraget i forhandlingerne, og »ikke har hørt en skid« om, hvad der foregår. Også det betragter Helle Ib som et svaghedstegn.

»De er ekstremt afhængige af Enhedslisten, for der er ikke nogen af de borgerlige, der vil gøre andet end at bekæmpe betalingsringen med næb og klør. Men hvis de ikke har inddraget Enhedslisten, er det jo simpelthen fordi, de ikke ved, hvad de skal informere om. At de simpelthen ikke er afklaret internt«.

Er det en bevidst strategi fra regeringen, at de har holdt Enhedslisten ude?

»Nej, det tror jeg ikke. Faktisk er det mit indtryk, at Enhedslisten grundlæggende har følt sig godt behandlet både mellem fagministre og politikere på tværs. Det kan simpelthen ikke ses som andet end udtryk for, at det er gået internt i skuddermudder for regeringen«, siger hun.

LÆS OGSÅEL: »Vi har ikke fået en skid at vide«

Per Rystrøm, der er politisk kommentator og direktør og kommunikationsrådgiver i firmaet Operate er enig i, at betalingsringen har udviklet sig til en katastrofal sag for regeringen.

Han mener, at uanset hvad regeringen gør fremadrettet, vil sagen forblive dårlig.

»Jo større provenuet bliver, jo mere sure bliver folk over at skulle betale det, men så er der flere penge at kunne bruge, som folk bliver glade for. Omvendt kan man sige, jo lavere provenu, jo gladere bliver folk, men så er der tilsvarende færre penge at bruge. Så derfor bliver de angrebet lige meget hvad«.

Få det overstået!
Mens Enhedslisten betegner betalingsringen som endnu en vindersag, regeringen er ved at tabe på gulvet, går Per Rystrøm skridtet videre:

»Det er ikke noget, de er ved at tabe på gulvet - det er tabt på gulvet«.

Grundlæggende mener kommunikationsrådgiveren dog, at danskerne er mere optaget af, at der rent faktisk kommer en betalingsring end fnidder mellem regeringspartierne. Og regeringen gør derfor klogest i at få lukket sagen, jo før jo bedre:

»Det, der er helt overset i debatten, er, at der rent faktisk kommer enorme trængselsproblemer i København i løbet af de kommende 5-10 år, hvis ikke man gør noget. Så der skal laves en løsning på det her, og for regeringen er det bare om at få det gjort så hurtigt som muligt«, siger Per Rystrøm.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Vinterberg.dk. Den danske instruktør er i København på dagen, hvor hans film 'Jagten' kan vinde de gyldne palmer. - Foto: Francois Mori/AP

Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'

Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.

Kunst
27. maj. KL. 17.41
Jarlen. Han er den næste i rækken af kendte, der udstiller sine malerier. Lige så slemt som fodmalere, der plager folk om at købe deres værker, mener Djævlens Advokat. - Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Jarlen: Det har været mit kors her i livet at skulle bære det navn

Jarl Friis-Mikkelsen bliver først lidt stram i masken, da Djævlens Advokat nævner hans navn.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe