750 millioner kroner i kassen for en betalingsring rækker ikke langt, hvis man vil investere i ny infrastruktur og bedre kollektiv trafik.

Det fortæller Per Homann Jespersen, der er trafikforsker ved RUC og blandt andet har beskæftiget sig med, hvordan man gør den kollektive transport mere attraktiv.

»Et af plusserne ved en betalingsring har jo været, at man får en bedre kollektiv trafik. Og det kan man også godt gøre noget ved, men det vil gå ret så langsomt«, siger han.

LÆS OGSÅPolitisk kommentator: Betalingsringen er regeringens største belastning

Ifølge politiken.dk's oplysninger kalkulerer regeringens topfolk i øjeblikket med et provenu på omkring 750 millioner kroner i forhandlingerne om en kommende betalingsring. Men en indtægt i den størrelsesorden gør ikke den store forskel, mener trafikforskeren.

»For tiden bruger man omkring 6 milliarder om året på investeringer i kollektiv trafik over hele landet, så det er ikke, fordi det er væsentlig mange flere midler«, siger han.

Mest et plaster på såret
Først og fremmest er man nødt til at sikre, at den kollektive trafik er gearet til den ekstra belastning, som en betalingsring vil medføre. Her kan man nå et godt stykke vej for 750 millioner kroner, mener Per Homann Jespersen, men derudover er det minimalt, hvor langt de penge vil række:

»Det, man har snakket meget om, er ny infrastruktur. Altså nye baner og andre nye initiativer, som vil gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Men der vil ikke være råd til ret meget af den slags med 700-800 millioner kroner«, siger han.

»Så vil det for eksempel tage fire år at finansiere en letbane, som den, man nu er ved at etablere ved Ring 3«.

Billigere billetter - lige som sidste år
Det er dog næppe hele provenuet fra en kommende betalingsring, som regeringen vil bruge på investeringer i den kollektive trafik.

Under valgkampen slog især SF sig nemlig op på at ville sikre billigere billetter til passagerer i hovedstadsområdet. Takstnedsættelser på hele 40 procent var blandt SF's valgløfter.

Men ifølge Per Homann Jespersen kræver det enormt mange penge, hvis nedsættelser i billetpriserne skal batte noget:

»Hvis man for eksempel bruger 100 millioner på at nedsætte alle takster i København, svarer det ikke til mere end et års prisstigninger, og så vil man lande på de priser, som vi havde i december«.

Han henviser til, at der i januar blev indført takststigninger over hele landet på mellem 200 og 300 millioner kroner.

»Ikke ret mange penge«
Uffe Palludan, der er nationaløkonom og har beskæftiget sig med trafikal udvikling, mener heller ikke, at et provenu på omkring 750 millioner vil have nogen betydelig effekt på investeringerne i kollektiv trafik:

»800 millioner kroner er sådan set ikke ret mange penge i Københavns Kommunes økonomi. Det kan dårligt ses i deres regnskab«.

LÆS OGSÅEr trængslen i København overvurderet?

Nationaløkonomen peger på, at det er »ufatteligt dyrt« at lave offentlige trafikanlæg og henviser til elektrificering af jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg, som netop er blevet vedtaget ved et trafikforlig:

»1,2 milliarder kroner for at elektrificere 56 kilometer jernbane er faktisk mange penge. Og da man for nogle år siden besluttede sig for at udskifte togenes signalsystemer, kostede det op imod 20 milliarder kroner«, siger Uffe Palludan:

»Så pengene fra en betalingsring vil hurtigt kunne forsvinde«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken