Annonce
Politik 10. feb. 2012 KL. 20.22

Frank Jensen: Venstre lukker øjnene for virkeligheden

Der er trængsel i København, fastslår overborgmester Frank Jensen.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Der er ingen trængselsproblemer i København, mener Venstres betalingsringsordfører, Martin Geertsen.

»Hvis der er nogen, der oplever et trængselsproblem i København, skyldes det ikke flere biler«, sagde han i Debatten på DR2 torsdag aften.

LÆS OGSÅV: En hovedstad bør myldre med trafik

Men det argument er der ikke fugls føde på, siger nu Frank Jensen, overborgmester i den ringforlovede by.

»De holder hænderne for øjnene og holder sig væk fra fakta, når de forsøger at fiske stemmer i den debat, der er om trængselsafgiften. For der ér trængsel i hovedstaden, det dokumenterer trafiktællinger, og det kan de fleste borgere i hovedstadsregionen jo også mærke på egen krop«, siger Frank Jensen.

»Mange steder er der kilometer lange køer, trængsel, og problemer med at komme frem«.

LÆS OGSÅBilist svarer V-politiker igen: Der er trafik så hatten passer

Overborgmesteren henviser til tal fra DTU-transport, der viser, at transporten i København er steget med 20 procent siden år 2000. En tendens som, påpeger overborgmesteren, også bliver understøttet af Københavns Kommunes egne tal:

»Og prognoserne peger på en stigning på op mod 30 procent i Københavns Kommune over de næste 20 år, hvor der også sker en markant stigning af indbyggere. Vores egen prognose siger 100.000 flere indbyggere i kommunen i år 2025«, fortæller han.

V har lidt ret
Frank Jensen ser det udelukkende som udtryk for politisk taktik, når Venstre, der er indædte modstandere af betalingsringen, nedtoner hovedstadens trængselsproblemer. Alligevel giver han dog Venstres betalingsringsordfører ret et stykke ad vejen.

»Det er rigtigt nok, når Martin Geertsen siger, at der er sket et fald i trafikken. Men det er et meget lille fald på én procent i perioden 2005 til 2010. Men det skyldes efter alt at dømme finanskrisen«, siger han.

»Og jeg opfatter det som meget kortsigtet, hvis man bruger det som undskyldning for at sidde på hænderne og ikke foretage sig noget for at løse trængselsproblematikken«.

København sander til
Ifølge overborgmesteren er det slet ikke et spørgsmål om, hvor vidt der skal gøres noget for at undgå uoverkommelige trængselsproblemer. Det er et spørgsmål om at gøre det så hurtigt som muligt.

»Der er en meget stor risiko for, at hvis man ikke gøre noget, så sander København til i trafik og trængsel. Og det er jo et udtryk for rettidig omhu, når vi får løst problemerne, inden det sander fuldstændig til«

»Det er nu, vi skal handle. Vi ved, at det tager tid at etablere trængselsringen og lave infrastrukturinvesteringer. Metro-city-ringen åbner jo for eksempel først i år 2018«.

LÆS OGSÅEksperter: Betalingsring giver ikke råd til meget kollektiv trafik

Han understreger, at det ikke alene handler om komfort for byens borgere og pendlere, men også i høj grad handler om, at hvis der er for meget trængsel i byen, kan man få problemer med at tiltrække vækst og investeringer i byens virksomheder. Samtidig fremhæver han områder, hvor det ifølge overborgmesteren rent faktisk er lykkedes at mindske trængslen.

»Hvis man går ind i det indre København, har der været et fald i trafikken siden 2003, men det skyldes jo netop, at vi har investeret i infrastruktur i den indre del af byen. Blandt andet i form af metro og i at få københavnerne til at bruge cykel som deres foretrukne transportmiddel. Det er jo halvdelen af dem, der gør det«, siger han.

»Vi skal planlægge langsigtet og øge fremkommeligheden og mobiliteten i hovedstadsregionen. Det er det, der er formålet«

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Vinterberg.dk. Den danske instruktør er i København på dagen, hvor hans film 'Jagten' kan vinde de gyldne palmer. - Foto: Francois Mori/AP

Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'

Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.

Kunst
27. maj. KL. 17.41
Jarlen. Han er den næste i rækken af kendte, der udstiller sine malerier. Lige så slemt som fodmalere, der plager folk om at købe deres værker, mener Djævlens Advokat. - Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Jarlen: Det har været mit kors her i livet at skulle bære det navn

Jarl Friis-Mikkelsen bliver først lidt stram i masken, da Djævlens Advokat nævner hans navn.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe