Mens oprørsgrupper i Syrien fortsat bliver slået voldsomt ned af præsident Bashar al-Assads styre, leder verdenssamfundet fortsat efter løsninger på konflikten i landet.

Og den danske regerings bidrag er alt for nølende og uklart, mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind.

LÆS OGSÅArabere vil lave fredsstyrke sammen med FN

I weekenden opfordrede Den Arabiske Liga FN til at gå sammen om en fredsbevarende indsats, der skal sætte en stopper for den spirende borgerkrig i Syrien.

Pind: Ligner Libyen
Dermed er situationen parallel til den, der herskede i Libyen for omkring et år siden, og som fik blandt andet Danmark til at sætte ind med væbnede styrker for at støtte de pressede libyske oprørere i at få oberst Gaddafi afsat, mener Søren Pind.

»Den danske regering er hele tiden på bagkant, ikke på forkant med situationen. Jeg efterlyser på vegne af oppositionen, at der kommer en sammenhængende politik fra regeringens side, for det har vi ikke set skyggen af«, siger han.

»Hidtil har regeringens argument for ikke at skride til handling været, at Den Arabiske Liga ikke har bedt om hjælp. Det har de nu. Hvad gør regeringen så nu?«, spørger Søren Pind.

Indgreb kan blusse krig op
I januar anslog FN, at kampe mellem regimets soldater og oprørere kostet mindst 5.400 mennesker livet, men de kaotiske tilstande i landet har gjort det umuligt at opdatere tallet de seneste uger. Her har kampene især stået omkring byen Homs.

Men selv det er oplagt, at blodsudgydelserne på en eller anden måde skal stoppes, er et indgreb i Syrien ikke så let, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofoed.

LÆS OGSÅAktivist: Nyt angreb er det hårdeste hidtil

»Isoleret set kunne man måske godt sætte styrker ind i Homs, men hvis det starter en større krig med hundredetusinde dræbt, hvem har så ansvaret? Har vi?«, spørger han.

»Inden vi skrider til militær magt, skal der være en situation, hvor vi kan se, at den vil føre fred med sig. Jeg vil ikke udelukke, at det kommer dertil i Syrien på et tidspunkt, men vi er der ikke endnu«, siger Jeppe Kofoed.

Mange lande involveret i konflikten
Konflikten internt i landet har nemlig tråde ud til langt større konflikter i regionen. Assads regime er shiamuslimer og vil derfor muligvis kunne få hjælp af Iran, der har en ukendt militær styrke.

Syriens sunnimuslimske befolkning vil derimod kunne få støtte fra Golflande med Saudi-Arabien og Qatar i spidsen, og desuden kan krigen sprede sig mod naboerne i Israel og Libanon.

LÆS OGSÅSyrisk opgør rykker ind i Libanon

»Så alt i alt er mange bange for, at hvis man sætter hårdt mod hård og bruger militær magt, eskalerer man en krigssituation, og det vil gøre, at målet om at beskytte civilsamfundet ikke nåes«, siger Jeppe Kofoed.

»Vi må prøve andre midler. Verdenssamfundet skal sørge for at få humanitær hjælp frem til ofrene for overgrebene, og vi skal stramme sanktionerne over for Assad og hans folk. Vi skal have regumet til at implodere indefra, så at sige. Det kan godt lade sig gøre, men det kan også godt være, det vil tage noget tid«, siger Jeppe Kofoed.

Holde øje med folkemord
Han afviser, at regeringen ikke har en klar prioriteret plan.

»På det næste udenrigsministermøde i EU skal vi have strammet sanktionerne mod Syrien og melde klart ud, at vi støtter Den Arabiske Ligas planer for, hvad der skal ske. Og hele tiden skal vi følge med i, om det udvikler sig til decideret overgreb og folkemord, for så har vi en forpligtelse til at gribe ind«, siger Jeppe Kofoed.

LÆS OGSÅSyrien vil nægte fredsbevarende styrker adgang

Syrien har afvist Den Arabiske Ligas planer om en fredsbevarende mission i landet. Ifølge Syriens ambassadør i Den Arabiske Liga, Ahmed Youssef, har blandt andet Saudi Arabien og Qatar »opføret sig hysterisk«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken