Mens kampene i den syriske by Homs spidser til, blusser kampene om Syrien også op på den danske politiske scene.

Her kræver Venstre, at regeringen formulerer en klarere strategi for dens håndtering af konflikten mellem de syriske oprørere og præsident Bashar al-Assads styre.

LÆS OGSÅVenstre: Regeringen mangler en klar plan for Syrien

Det får Dansk Folkeparti til at lægge afstand til Søren Pind (V), fordi partiet er forarget over, at Pind kritiserer regeringen på hele oppositionens vegne.

LÆS OGSÅDF er lamslået over Pinds soloridt om Syrien-strategi

Imens understreger Socialdmemokraterne, at regeringen gør alt, hvad den kan, for at trække situationen i Syrien i den rigtige retning.

Rusland blokerer for handling
Men reelt set kan de danske politikere ikke gøre den store forskel, når det gælder konflikten i Syrien. Det vurderer lektor Jens Ringsmose, forsker ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet.

SKRIVHvordan bør Danmark agere over for Syrien?

»Der er ikke det store, den danske regering kan gøre. Det, der kan ændre noget, er, at man får en enighed i Sikkerhedsrådet«, siger han.

Han henviser til, at det ikke lykkedes FN's Sikkerhedsråd at nå til enighed om en resolution om Syrien, fordi Rusland og Kina blokerede, da situationen var på dagsordenen sidst i januar.

LÆS OGSÅRusland og Kina blokerer for FN-resolution

»Så længe russerne står så stejlt, som de gør, er der ikke nogen som helst mulighed for, at der kommer nogen udvikling i den sag«, siger Jens Ringsmose.

»Og selv i det øjeblik, der måtte komme enighed i Sikkerhedsrådet, tror jeg ikke, det ligger lige for at forsøge sig med militær intervension«, siger han.

Mere kompliceret end i Libyen
Ifølge Søren Pind har situationen i Syrien mange ligheder med den, der var i Libyen for et år siden, og hvor en række lande, blandt andet Danmark, valgte at støtte oprørerne militært.

Alligevel er det scenarie svært at se for sig, når det gælder Syrien, siger Jens Ringsmose.

»Syriens forsvar er meget større og stærkere end Libyens. Samtidig er der mange interesser på spil, blandt andet fra Iran, der helst ikke vil have nogen vestlig intervention, og som kan gøre livet surt for Vesten på mange måder. Derudover har russerne store interesser i Syrien, som de risikerer at miste, hvis Assads styre falder«, siger han.

Ifølge Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofoed, vil den danske regering gennem EU forsøge at øge presset på præsident Assad, blandt andet ved hjælp af sanktioner. Og meget mere er der ikke at gøre lige nu, vurderer Jens Ringsmose.

Frygter et nyt Irak
»Jeg har svært ved at se, hvad man mere skulle gøre. Når det gælder Syrien, er det hele tiden en praktisk vurdering af, hvad man kan holde ud at se på, hvad angår overgreb, og hvad der er praktisk muligt at gøre«, siger han.

Og minder om, at der også er en økonomisk virkelighed, som verdenssamfundet for tiden også må forholde sig til.

»Selv om man bliver berørt af, hvad der sker på de billeder, vi ser fra Syrien, er vi også omgivet af en virkelighed, der er præget af mange års militært engagement i Mellemøsten og Afghanistan, og der er meget lille appetit på at kaste sig ud i den slags igen. Desuden er der også en økonomisk krise, der lægger pres på ressourcerne«, siger han.

LÆS OGSÅSyrisk opgør rykker ind i Libanon

Og foreløbig er der ingen tegn på løsninger lige om hjørnet. Den Arabiske Liga foreslog i går, at organisationen sammen med FN iværksætter en form for fredsbevarende aktion i Syrien. Et forslag, der promte fik Syrien til at udtale, at ingen fredsbevarende styrker vil få adgang til landet.

LÆS OGSÅSyrien vil nægte fredsbevarende styrker adgang