Indeholdet i finanspagten strider på ingen måde mod grundloven, og derfor skal danskerne ikke tage stilling til pagten i en folkeafstemning.

Det oplyser justitsministeriet i en pressemeddelelse:

»Justitsministeriet konkluderer, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, og at pagten ikke i øvrigt rejser spørgsmål i forhold til grundloven. Derfor skal der ikke efter grundloven afholdes folkeafstemning«.

DOKUMENTATIONNotat om finanspagten fra justitsministeriet(eksternt link - pdf)

Finanspagten stiller skrappe krav til medlemslandenes økonomier for at sikre en stram budgetdisciplin i EU og dermed forhindre en fremtidig gældskrise, som den, der hærger Europa i disse måneder.

FAKAHer er EU's finanspagt

Der er flertal for finanspagten i Folketinget, hvor både Venstre og de konservative foruden regeringen bakker op.

Men S-R-SF-regeringen har hidtil været tilbageholdende med at konkludere, hvorvidt danskerne skal stemme om pagten, der blev vedtaget på et EU-topmøde i januar.

STEM OG SKRIV Ville du have været i stemmeboksen?

Omvendt har Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliancen erklæret, at danskerne bør til stemmeurnerne for at nikke ja eller ryste på hovedet af pagten.

Afstemninger i andre lande
På topmødet 40. januar blev alle EU-lande bortset fra Storbritannien og Tjekkiet enige om finanspagten, der ventes vedtaget på et topmøde i Bruxelles i næste uge, hvorefter landene skal indarbejde pagten i den nationale lovgivning.

Inden da kan det dog komme til folkeafstemninger i flere lande - herunder Irland.

LÆS MEREIrland frygter ramaskrig om omstridt afstemning

FACEBOOKBliv ven med Politiken