Annonce
Annonce
Annonce
Politik 28. feb. 2012 KL. 12.00 opdateret 28. feb. 2012 KL. 15.06

Vismænd: Mærsk tjener alt for meget på nordsøolie

De økonomiske vismænd kaster en bombe ind i debatten om nordsøolien.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nordsøaftalen:

  • Den eksisterende Nordsøaftale blev forhandlet på plads i 2003 af daværende økonomiminister Bendt Bendtsen (K). V, K, DF og de radikale stemte for aftalen, mens S, SF og Enhedlisten var voldsomt imod.
  • Aftalen løber indtil 2042 og indeholder en meget omstridt klausul, ifølge hvilken de tre DUC-selskaber - Shell, Chevron og A. P. Møller - Mærsk skal have kompensation, hvis staten øger beskatningen.

Frem for at havne i lommerne på Shell, Chevron og A. P. Møller - Mærsk, bør en langt større del af milliardindtægterne fra Nordsøen tilfalde statskassen.

Det fastslår de økonomiske vismænd i en ny opsigtsvækkende rapport, der er blevet offentliggjort i dag forud for et møde i Det Miljøøkonomiske Råd.

I rapporten er vismændene meget tæt på at kalde den eksisterende aftale fra 2003 urimelig.

»Samlet set er der meget, der taler for, at skatteforholdene i Nordsøen bør ændres for at give en mere rimelig fordeling af de ekstraordinære indtjeningsmuligheder, som udnyttelsen af samfundets naturressourcer giver«, skriver de.

Tårnhøj oliepris kan give stor gevinst
Øges beskatningen af olien, er der enorme gevinster at hente, påpeger vismændene. De tårnhøje oliepriser betyder, at værdien af olie i Nordsøen er større end nogensinde.

I 2010 var den samlede værdi på hele 500 milliarder kroner. På grund af den eksplosive stigning i olieprisen er det tal i dag endnu højere, mener vismændene.

Vismændene sætter ikke konkrete tal på, hvor meget mere staten kan hente ekstra årligt, men der er tale om betydelige milliardbeløb, fremgår det. Ifølge tidligere fremlagte beregninger kan det dreje sig om helt op til 10 milliarder kroner i årlige ekstraindtægter.

LÆS OGSÅØkonomer: Staten bør øge skatten på nordsøolien

»Det er den danske stat, og dermed hele den danske befolkning, der har selve ejendomsretten til værdierne i undergrunden«, understreger vismændene i rapporten.

Vismændene:

  • De Økonomiske Råd, har til opgave at følge den økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver i dansk økonomi.
  • De Økonomiske råd ledes af et formandskab - de såkaldte vismænd - der udpeges blandt landets bedste og mest anerkendte nationaløkonomer og skal være uafhængige.
  • I øjeblikket består formandskabet af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (overvismand), professor på Københavns Universitet, Michael Rosholm, professor på Handelshøjskolen i Aarhus, Eirik Schrøder Amundsen, professor på Universitetet i Bergen og Københavns Universitet og professor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet.

Vismænd anviser smutvej uden om kompensation
En af de ting, som menes at blokere for en ny aftale om delingen af overskuddet fra Nordsøen, er den såkaldte kompensationsklausul, som VK-regeringen gik med til at indføje i aftalen efter pres fra A. P. Møller – Mærsk. Men også her er der en vej frem, mener vismændene.

Blandt andet foreslår de, at staten indfører en generelt højere skattesats på såkaldt overnormalt kapitalafkast. På den måde kan staten ifølge vismændene få en større del af indtægterne uden at skulle betale en stor kompensation til DUC-selskaberne, Shell, Chevron og A. P. Møller – Mærsk.

Ifølge vismændene er de tre selskabers overskud i Nordsøen adskillige gange højere end de overskud, der er almindelige i det øvrige erhvervsliv.

Fordelingen mellem de tre selskaber er sådan, at Shell og Chevron til sammen sidder på 60 procent af indtægterne og A. P. Møller - Mærsk på de resterende 40 procent. Dermed havner størstedelen af selskabernes overskud i lommerne på udenlandske ejere.

Presset øges på embedsmandsudvalg
Med de klare udmeldinger støtter landets højeste og mest anerkendte økonomiske sagkundskab op bag de partier og organisationer, som på det seneste har presset på for at få genforhandlet den omstridte aftale.

LÆS OGSÅEkspert: Dansk olieaftale ligner noget fra Afrika

Udmeldingerne øger desuden presset på det embedsmandsudvalg, som netop i de her dage går i gang med at regne på, om samfundet kan få en større bid af indtægterne fra Nordsøolien.

Regeringen traf beslutningen om at iværksætte serviceeftersynet af Nordsøaftalen efter at Politiken havde fremlagt nye beregninger fra tænketanken Concito, der viste, at staten siden 2003 var gået glip af 75 milliarder kroner.

LÆS OGSÅStaten går glip af 75 oliemilliarder

Da aftalen blev indgået i 2003, var olieprisen på 22 dollar tønden. I dag er den på 125 dollar tønden og forventes at stige fortsat.

A.P. Møller - Mærsk afventer embedsmændenes udspil til efteråret og har indtil da kun denne, korte kommentar:

»Det skatteregime, som skitseres i Det Miljøøkonomiske Råds rapport, var velkendt også i 2003, men blev fravalgt, da staten ønskede sikkerhed for hovedparten af overskuddet både ved lave og høje oliepriser, medejerskab af DUC, samt grundlag for fortsatte investeringer i Nordsøen«, siger Anders Würtzen, Chef for Public Affairs.

»Tillid til de langsigtede rammevilkår, herunder skatteniveau, er afgørende for de nødvendige investeringer og dermed for aktiviteten i Nordsøen. Nordsø-aftalen er resultatet af grundige forhandlinger om, hvordan staten og selskaberne bedst kunne nå de langsigtede mål«, siger Anders Würtzen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken