Den mere end 12.000 sider lange rapport, som Farum-kommissionen i dag har afleveret på justitsminister Morten Bødskovs (S) bord, burde være kommet lang tid før. Desuden er udgifterne for arbejdet på op mod 60 millioner kroner alt for meget.

Sådan har kritikken ad flere omgange lydt fra politikere.

Men den kritik er uretfærdig og uberettiget, mener Farum-kommissionen, der i sin rapport svarer igen.

Retssager skulle afgøres først
For det første måtte kommissionen vente på, at retssagerne mod Farums tidligere borgmester, Peter Brixtofte, blev afsluttet, skriver den.

Desuden skulle en lang række vidner afhøres, og de skulle alle have deres advokater med sig, hvilket medførte et kompliceret logistisk puslespil, når der skulle findes tidspunkter, hvor alle involverede kunne finde tid.

LÆS OGSÅBrixtofte-sagen - det skete der

»Under Folketingets behandling i december 2002 var mange ordførere inde på, at undersøgelsen ville blive langvarig og med tidsskøn, der svarer meget godt til det faktiske forløb«, skriver kommissionen i et kapitel, der er afsat til at forklare den lange proces.

Politikernes egen skyld
I øvrigt kunne politikerne selv have sikret sig, at arbejdet blev udført hurtigere eller billigere, hvis de havde ønsket det, står der i rapporten.

»Folketingets mulige overvejelser om ressourceforbrug har ikke fundet udtryk i forarbejderne, og der er heller ikke efter lov om undersøgelseskommissioner noget krav om, at der gøres hverken tidsmæssige eller økonomiske overvejelser«, skriver kommissionen.

LÆS OGSÅKommission: Det skal være lettere at komme af med borgmestre som Brixtofte

For fremtiden bør politikerne i Folketinget derfor være mere tydelige i sine krav til, hvor hurtigt en kommission skal arbejde, og hvad prisen for arbejdet må være, anbefaler Farum-kommissionen.

»På den måde ville man opnå, at regering og Folketing havde overvejet disse spørgsmål politisk og det hermed forbundne ansvar, ligesom de, der overvejer at påtage sig opgaven som medlem af kommissionen eller som udspørger, ville få et bedre grundlag for at vurdere, hvad der forventes udført og om man i givet fald ville takke ja eller nej til opgaven«, står der i rapporten.

Politikere utilfredse
Både blandt andet Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der selv var med til at nedsætte Farum-kommissionen, har flere gange kritiseret dens langsommelighed.

»Jeg synes, at det er problematisk, at man kan blive ved med at trække det her i langtdrag«, lød det i 2010 fra Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn, da kommissionen meddelte, at arbejdet, der oprindeligt skulle have været afsluttet i 2007, ville tage endnu et år.

Og fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup var utilfredsheden også stor:

»Der er gået alt for lang tid nu, og et år mere er totalt uholdbart«, sagde han.

I dag, ved offentliggørelsen af kommissionens rapport, har flere politikere kritiseret rapporten for at være overflødig, fordi der er rettet op på de problemer i kommunerne, som Farum-sagen viste, og hovedpersonen, Peter Brixtofte, har modtaget flere domme for sin styring af kommunen.

Stadig vigtige konklusioner
Men Farum-kommissionen mener, at dens konklusioner stadig er relevante for kommunerne.

»Det er vel en generel erfaring, at interessen for at gennemføre en kommissionsundersøgelse er meget stor på det tidspunkt beslutning herom træffes, men at denne interesse over tid let fortoner sig både i den politiske virkelighed og i offentligheden i lyset af, hvad der senere kommer til af mere dagsaktuelle emner, og at den faktiske regning for undersøgelsen bliver vejet op med interessen for resultatet på det tidspunkt, beretningen afgives«, skriver kommissionen.

LÆS OGSÅKommissionsformand: Jeg vil ikke savne Farum-sagen

»For eftertidens bedømmelse må det antages at være graden af de undersøgte emners almenvigtige betydning, der tegner eftermælet, konkret spørgsmål af betydning for det kommunale folkestyre«, står der i rapporten.

Farum-kommissionen består af landsdommer John Mosegaard (formand), tidligere amtsdirektør Finn Hansen og statsautoriseret revisor Carsten Gerner. Advokat Christian Sinding er udpeget som udspørger. Den mere end 12.000 sider lange rapport, som er udkommet i dag, kan læses her(eksternt link).

I de seneste kommissioner, som regeringen har nedsat, er der blevet indført kortere tidsfrister for, hvornår arbejdet skal være afsluttet. Statsløsekommissionen har fået tre år, skattesagskommissionen to år, mens Irakkrigs-kommissionen skal aflægge rapport om fem år.

FACEBOOKBliv ven med Politiken