Annonce
Annonce
Annonce
Politik 16. apr. 2012 KL. 07.31

Minister: Gymnasielærere skal undervise mere

Undersøgelse viser, at lærerne bruger mindre end en femtedel af tiden sammen med eleverne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Gymnasielærerne bruger mindre end en femtedel af deres arbejdstid på at undervise eleverne, viser en ny undersøgelse, som Undervisningsministeriet har fået foretaget.

Et resultat, der ikke tilfredsstiller børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).

»Det vigtige er nu, at vi finder nogle måder, så lærerne bruger mere tid sammen med eleverne. Det er helt afgørende for elevernes faglighed«, siger hun til Jyllands-Posten.

Undersøgelsen, som er foretaget blandt 497 lærere på 20 gymnasier, laves årligt og viser også et lille fald i undervisningstiden sammenlignet med forrige år. I dag bruges 19,6 procent af tiden på undervisning, mens 25 procent går med forberedelser.

Ministeren: Lærerne skal ikke arbejde mere
Og det er ikke, fordi gymnasielærerne danderer den i lærerværelsernes kaffekroge. Kun fire procent af arbejdstiden går med pauser, skriver Jyllands-Posten.

»Det handler ikke om, at lærerne skal arbejde mere, men de skal bruge mere af deres tid sammen med eleverne. Undersøgelsen viser, at der er mulighed for det«, siger ministeren.

Lærerformand er klar til intelligente løsninger
Gymnasielærernes formand, Gorm Leschly, mener, at det er forældet at måle tavleundervisning som undervisning, men siger dog til Jyllands-Posten:

»Vi er godt klar over, at der er krise i samfundet, og vi er ikke blege for at finde intelligente effektiviseringer, som kan føre til mere undervisningstid«.

I denne uge offentliggøres en omfattende undersøgelse fra Rigsrevisionen, som forventes at sætte tal på de økonomiske konsekvenser af, at en femtedel af lærernes arbejdstid bruges på undervisning.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau