Annonce
Annonce
Annonce
Politik 16. apr. 2012 KL. 15.06

Sådan husker politikerne Mærsk

Politikerne står i kø for at sende Mærsk Mc-Kinney Møller af sted med rosende ord.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Ros. Fra Christiansborg er der mange rosende ord om den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Arkivfoto. - Foto: THOMAS WILMANN

Ros. Fra Christiansborg er der mange rosende ord om den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Arkivfoto. - Foto: THOMAS WILMANN

Anders Samuelsen, partileder, Liberal Alliance:
»Mærsk Mc-Kinney Møller var inkarnationen af dansk iværksætteri og flid. Han bar den ånd, som gjorde Danmark til et rigt land, og som det er nødvendigt at understøtte og fastholde, hvis Danmark skal tilbage på vejen mod vækst og velstand«.

Lars Barfoed, partileder, de konservative:
»Mærsk Mc-Kinney Møller vil altid fremstå som et forbillede for dansk erhvervsliv med sit evige engagement og beundringsværdige initiativrighed. Hr. Møller udviste rettidig omhu lige til det sidste. Det kan man kun have stor respekt for. Jeg er sikker på, at virksomheden også i fremtiden vil være præget at samme flid og robusthed. Navnet Mærsk er kendt i hele verden – ét brand og et familienavn, som også fremadrettet vil gavne Danmarks navn, omdømme og velstand«.

Marianne Jelved, tidligere økonomiminister, gruppeformand, de radikale:
Virksomheden var drevet efter sloganet rettidig omhu, og det betyder, at man ikke venter på, at ens materiel - i det her tilfælde fragtskibe - er udtjente. Man udvikler og investerer hele tiden i nyt. Det er den forretningsgang, Mærsk er kendt for« (til Børsen).

Uffe Ellemann-Jensen, tidligere partiformand, Venstre:
»Den kombination af begavelse, energi, charme og viljestyrke samlet i en person er meget sjælden. Det var medvirkende til, at han fik opbygget et internationalt netværk, som jeg tror, det er de færreste, der har haft fornemmelse af, hvor utroligt stærkt det har været« (til Ritzau).

Brian Mikkelsen, tidligere erhvervs- og økonomiminister, de konservative:
»Han har gjort et stort indtryk i Kina og USA. Han var meget respekteret når jeg talte med kinesiske ministre, der havde meget høje tanker om Mærsk. Det samme gjaldt amerikanske toppolitikere jeg har mødt. De har alle udtrykt stor respekt for Mærsk« (til Børsen).

Benedikte Kiær, politisk ordfører, de konservative:
»En stor erhvervsmand og stort menneske er gået bort. Vi skylder alle Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller en stor tak. Æret være hans minde«.

Ole Sohn, erhvervs- og vækstminister, SF:
»Med tabet af Mærsk Mc-Kinney Møller har vi mistet et menneske, der for altid vil være tæt knyttet til dansk skibsfart og den flotte position, som erhvervet har globalt. Vi vil savne hans store engagement og aktive virke, der har medvirket til at sikre Danmark global gennemslagskraft i den maritime verden«.

Jeppe Mikkelsen, retsordfører, de radikale:
»Har været nødt til at tænde tv'et og stoppe min klummeskrivning. Føler mig ret rørt, selvom jeg aldrig har truffet hr. Møller«.

Helle Thorning-Schmidt, statsminister, Socialdemokraterne. Fortæller, at hun var Des med Mærsk:
»Det var sådan, han gerne ville have det. Det er ikke så mange, man siger De til nu om dage, men det har jeg stor respekt for. Han var også Des med mig. Det var med at trække stolen ud og have høflig konversation, og han var en oplevelse« (til TV 2 News).

Søren Pind, udenrigsordfører, Venstre:
»Dermed er en epoke slut. Nu har revisorerne, cand. politerne og advokaterne taget over. Det bliver vort fællesskab, vort land og vores kultur lidt fattigere af. Hr. Møller var en af Danmarks store sønner. Han så sig selv som det – og var det. En søn af Danmark. Derfor bør hans land mindes ham med taknemlighed« (til Berlingske).