Kort tid før de højt profilerede trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter skal begynde, er tilliden mellem regeringen og fagbevægelsen stærkt svækket.

Sidste torsdag mødtes statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) med toppen af fagbevægelsen – den daglige ledelse af LO. Mødet blev dog så tilspidset, at Thorning måtte true med, at trepartsforhandlingerne risikerer slet ikke at blive til noget.

LÆS OGSÅ65.000 unge danskere har mistet jobbet under finanskrisen

FOA’s formand, Dennis Kristensen, fortæller, at Helle Thorning på mødet sagde, at regeringen ikke ville »gå planken ud«, hvis der opstår for megen usikkerhed om fagbevægelsens støtte.

»Hvis ikke de har et rimelig klart billede af, at der kan laves en aftale, som opfylder det, der står i regeringsgrundlaget, kan det være, de skrotter tanken om at lave en trepartsaftale«, siger Dennis Kristensen.

Giver ingen garantier
Finansministeren vil da heller ikke give garantier.

»Det er klart, at vi tager ikke en trepartsaftale for givet«, siger Bjarne Corydon.

Flere forbundsformænd havde forventet, at Thorning ville give et tilsagn om, at de får indflydelse på, hvordan man fordeler de fire milliarder kroner, som aftalen skal skaffe blandt andet ved, at lønmodtagerne skal arbejde mere.

Og de ville høre fra regeringslederens mund, hvad arbejdsgivernes betaling bliver.

LÆS OGSÅDanske ledige står dårligere end de svenske

»Før den kommer på bordet, har jeg rigtig svært ved at se, at der kan blive nogen som helst reelle forhandlinger«, siger Max Meyer, formand for Blik & Rør, der tilføjer, at fordelingen af pengene skal ske i forbindelse med forhandlingerne.

»Det kan ikke være Finansministeriet, der skal bestemme det«, siger Meyer, der støttes af Dennis Kristensen

»Alene spørgsmålet om, det er fire milliarder i (stats-, red.)kassen eller fire milliarder på forhandlingsbordet, det er afgørende for vores lyst til at deltage«.

Kan ikke forsvare flere regninger
Samtidig mener flere, at lønmodtagerne allerede har ydet rigeligt.

»Jeg ville ikke med fornuft kunne forsvare i forhold til vores medlemmer, at der skal yderligere regninger på bordet«, siger formand for Teknisk Landsforbund Gita Grüning, der var med på mødet.

LÆS OGSÅFagbevægelse kræver jobgaranti

Trepartsforhandlingerne har siden foråret 2010 været en hjørnesten i Socialdemokraternes og SF’s økonomiske plan for at få økonomien til at hænge sammen på langt sigt.

Og en hjørnesten, der rent faktisk overlevede forhandlingerne om et regeringsgrundlag. Allerede på førstedagen efter valget slog statsministeren fast, at man ville se en regering, der ville række ud til parter uden for Christiansborg.

Forhandlinger hænger i tynd tråd
Men nu hvor fronterne er trukket så stejlt op, at regeringen truer med at aflyse forhandlingerne, hænger det hele i en tynd tråd.

Det vurderer ekspert i arbejdsmarkedsforhold, professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, der selv har været i kontakt med flere faglige ledere.

»Fagbevægelsen er dybt frustreret over, at der ikke er sket noget for længst. Det tyder på, at det samarbejde, som skulle være en fordel for regeringen, hænger i laser. Der er mistillid og frustrationer«, siger Flemming Ibsen.

LÆS OGSÅDa muskelsvindleren stod af S-toget

Statsminister Helle Thorning Schmidt har ingen kommentarer til mødet, mens finansminister Bjarne Corydon siger, at der er en »positionering« i gang lige nu.

Han afviser, at aftalens fire milliarder skal fordeles i forbindelse med forhandlingerne. Og han afviser, at der er en sammenhæng mellem, hvad lønmodtagerne allerede har ydet, og hvad de kan forvente sig af forhandlingerne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken