Annonce
Annonce
Annonce
Politik 26. apr. 2012 KL. 18.01 opdateret 26. apr. 2012 KL. 18.40

Oppositionen stejler i forhandlinger om kommunernes penge

Tre partier advarer i et fælles brev Margrethe Vestager (R) om uenigheder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De konservative, Venstre og Dansk Folkeparti trækker i nødbremsen midt under forhandlingerne om det udligningssystem, der fordeler penge mellem landets rige og fattige kommuner.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har lagt op til at en reform af den såkaldte udligningsordning, som blandt andet betyder, at land- og yderområderne tilføres cirka 400 millioner kroner årligt.

LÆS MEREVestager vil sende 400 millioner fra by til land

Men i et fælles brev til ministeren gør de konservatives Lars Barfoed, Kristian Jensen fra Venstre og Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti opmærksom på, at de ikke kan tilslutte sig det forslag, som p.t. ligger på bordet.

I et brev dateret 26. april skriver de tre gruppeformænd:

»Der er fortsat en række emner, som vi ser forskelligt på, og som vil kræve nærmere analyser og overvejelser. Vi er derfor af den opfattelse, at det er meget usandsynligt, at der på det aftalte møde i morgen vil kunne opnås enighed om en justering af udligningssystemet«.

Venstre vil belønne de effektive
Gruppeformand Kristian Jensen fra Venstre tøver med at løfte sløret for knasterne i forhandlingerne, som han hellere vil føre bag lukkede døre, men han siger dog, at kommunernes effektivitet i højere grad skal spille en rolle for fordelingen af pengene.

»Vi har blandt andet fra Venstres side fremsat et forslag gående på, at man i højere grad kunne belønne effektive kommuner. Og nogle af de ting vil vi gerne have drøftet nærmere«, siger han.

LÆS OGSÅVestager sår tvivl om Barfoeds trussel

De konservative har tidligere udtrykt sig stærkt kritisk over for forslaget, der især koster kommuner med konservative borgmestre dyrt, og som Lars Barfoed har kaldt urimelig.

Enige om beskæftigelsestilskud
Forslaget om en reformering af udligningsordningen bygger på en rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg, der siden 2009 har arbejdet på et mere rimeligt udligningssystem.

DOKUMENTATIONBetænkning fra finansieringsudvalget(eksternt link)

Udvalget har også analyseret beskæftigelsestilskuddet, som er kompensation, kommuner får fra staten, fordi de finansierer udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og aktiveringen af ledige.

På det punkt er partierne nået til enighed, skriver de tre gruppeformænd i brevet til økonomi- og indenrigsministeren.

»Vi kan derfor klart tilkendegive, at vores partier støtter forslaget og er enige i udkastet til aftaletekst, som vi fik udleveret på mødet i tirsdags«, skriver de.

Vestager: Vi er enige
Margrethe Vestager tager tilsyneladende brevet med ophøjet ro og hæfter sig ved, at der i brevet fra de tre oppositionspolitikere står, at der skal arbejdes videre i forsøget på at finde en løsning.

»Alle er jo enige i, at det skal være mere rimeligt. Og jeg synes, det er underligt at tale om vetoret og forligsbrud midt i, at vi sidder og forhandler. Jeg tror, det her egner sig bedst til, at vi snakker videre over en kop kaffe. Det gør vi i morgen«, siger Margrethe Vestager til DR Nyheder.

FACEBOOKBliv ven med Politiken