Med regeringens nye diagnosegaranti har man ret til at få stillet en diagnose inden for en måned.

Sker det ikke, har man ret til at gå til hospitaler i andre regioner eller til privathospitaler på det offentliges regning, forsikrer sundhedsminister Astrid Krag (SF).

»Hvis sygehuset eller regionen ikke selv har kapacitet til at sikre den hurtige diagnose, så har de pligt til at henvise til videre undersøgelsesforløb enten i en anden region eller på et privat sygehus«, siger hun til Ritzau.

Behandlingsgaranti svækkes
Sundhedsministeren erkender også, at der vil være patienter, som det er umuligt at diagnosticere inden for en måned, fordi de har "alt for diffuse symptomer".

»De får til gengæld retten til en plan for den videre udredning - altså hvilke undersøgelser skal foretages hvor og hvornår, og ansvaret for udredningen er stadig samlet på ét sted, nemlig på diagnosecentret. Det en markant forbedring i forhold til i dag«, siger Astrid Krag.

LÆS OGSÅDanskerne får garanti for hurtig diagnose

Den nye diagnosegaranti betyder til gengæld, at den nuværende behandlingsgaranti på en måned svækkes. Den afløses af en to-trins-model, hvor lægen afgør, om patienten skal behandles inden for en eller to måneder - alt afhængigt af diagnosen.

LÆS OGSÅLæger roser ny behandlingsgaranti

»Det er klart, at der er nogen, der vil opleve at skulle vente længere. Men det er maksimalt otte uger, og det er de patienter, der er mindst syge. Til gengæld får de sygeste hurtigere behandling«, siger Astrid Krag.

En nødvendig prioritering
Hun understreger, at det vil frigøre »meget store ressourcer« at erstatte den nuværende behandlingsgaranti på en måned med en diagnosegaranti på en måned og en maksimal ventetid på behandling på to måneder.

»Det er nødvendigt at lave den prioritering i den økonomiske situation landet står i og det pres, der er på sundhedsvæsnet«, siger Astrid Krag.

FACEBOOKBliv ven med Politiken