Hvis de ni partier i det danske folketing var varer i et supermarked, ville de få lov at samle støv på hylderne. Mens den økonomiske krise buldrer derudad, daler danskernes tillid til, at politikerne kan løse problemerne.

Sådan lyder en af konklusionerne på en undersøgelse af de politiske partiers brands, foretaget af ph.d.-stipendiat Sigge Winther Nielsen fra Københavns Universitet i samarbejde med Epinion.

»Undersøgelsen peger på, at partierne er en blød mellemvare i øjeblikket. Der er ingen, som virkelig skiller sig ud og får blodet til at løbe i årerne på danskerne. Ingen er for alvor sprøde. Selv ikke Venstre, som ellers ligger flot til i meningsmålingerne, ser ud til at begejstre folk«, siger Sigge Winther Nielsen.

Dalende begejstring
1.300 danskere er i undersøgelsen blevet spurgt til deres associationer til de enkelte partier, og regner man de tusindvis af svar sammen, bliver vælgernes dom overvejende negativ.

Ingen partier når over 50 på en skala fra 0 til 100 i politisk brandværdi.

LÆS OGSÅMeningsmålingernes tyranni.

Anderledes så det ud for to år siden, hvor de samme 1.300 mennesker bedømte partierne med væsentlig større spredning. Det var dog i optakten til et valg, hvor folks engagement typisk er højere.

»På den ene side har du en regering, som fumler rundt og ikke kan få gennemført deres løfter. På den anden side har du en opposition, der bekriger hinanden og bliver beskyldt for at ligge i hængekøjen. Derfor får du en træthed ude i vælgerkorpset«, siger Sigge Winther Nielsen.

Lykketoft er bekymret
Den matte stemning i vælgerkorpset bliver af mange tilskrevet den økonomiske krise. Når der ikke er penge at rutte med, bliver politikerne – retfærdigt eller ej – automatisk forbundet med noget negativt.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft, er bekymret for, at gabet mellem politikere og befolkning vokser.

»Det politiske liv de sidste år har været nedskæringer. Vi er ikke længere i en situation, hvor alting peger opad og politikerne kan levere bedre service år for år. Det kan godt være desillusionerende for mange mennesker«, siger Mogens Lykketoft.

LÆS OGSÅKommentator: Thorning mangler en klar politisk kurs

»Det er også en afmagtsfølelse over for den internationale udvikling, som går endnu dårligere end den danske. Har politikerne overhovedet herredømme over situationen? Den bekymring kan vi alle sammen have – også jeg«.

En anden forklaring på den generelt pauvre hype omkring partierne er ifølge forskere, at de fokuserer en stor del af deres energi på at positionere sig og dække flanker af. Dermed forsømmer de at kultivere sig selv og formulere offensive budskaber, som vækker folk.

Hellere forbruger end borger
Og så er partierne – set i helikopterperspektiv – gennem en årrække slået ind på en linje, hvor de ligner hinanden til forveksling. Der er med andre ord klumpspil på den politiske midte.

Venstres næstformand, Kristian Jensen, kan dog stadig godt se forskel.

»I forhold til 70’ernes tanker omkring økonomisk demokrati og tvangsnationalisering af selskaber er langt de fleste partier slået ind på en markedsøkonomisk bane«, siger han:

»Nu diskuterer vi, i hvor høj grad markedet skal være frit og reguleret. Derfor er der et langt mindre spænd end tidligere. Men at sige, at vi er et fedt, holder ikke. Det er diskussionerne omkring skat, udlændinge og rygelov jo et bevis på«.

Forbrugere frem for vælgere
Konsekvensen af den mentale afstand mellem politikere og vælgere kan blive, at det folkelige engagement i dansk politik bliver mindre. Vi slår antennerne fra og bliver i sofaen. Vælger rollen som forbruger i stedet for rollen som borger.

»Hvis partierne ikke formår at appellere og være tillidsvækkende, kan det betyde, at folk i mindre grad vil deltage i politik«, siger Sigge Winther Nielsen.

Nu er det ikke jammer alt sammen. Faktisk er der to markante højdespringere siden første brandundersøgelse i 2010. De radikale og Enhedslisten, der også begge gik frem ved valget i september, har ramt en åre hos befolkningen. De er cool.

LÆS OGSÅVil Enhedslisten have Løkke og Pia K. tilbage?

Sigge Winther Nielsen ser en klar tendens i, at tiden for smarte politiske punchlines er forbi. Vælgerne søger autenticitet, og det udstråler hhv. Margrethe Vestager (R) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

»De partier, som er gået frem i brandværdi, har ikke viklet sig ind i designerpolitik. Det virker, som om vælgerne i stigende grad vil have den ægte vare«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken