Regeringens ambition om en skattereform med Enhedslisten om bord har fået et alvorligt skud for boven.

På dagen, hvor Enhedslisten indleder sit tre dage lange årsmøde, sender stiller partiet to kontante krav til forhandlingerne: Regeringen skal droppe ambitionen om at skaffe et øget arbejdsudbud på 10.000. Og reformen må under ingen omstændigheder føre til øget ulighed.

Krav, der kan lægge reformen direkte i hænderne på den borgerlige blok.

Opgaven med at få flere til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er uomgængelig for regeringen. Men nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i de kommende år vil være langt flere danskere i den arbejdsduelige alder end hidtil antaget. Dermed kan er der ikke længere basis for at piske folk til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mener Enhedslisten.

»Hele argumentationen for skattereformen er simpelthen skudt sønder og sammen. Dette her bør være et wake-up call for regeringen. Nu må den stoppe sit fokus på at øge udbuddet af arbejdskraft og i stedet fokusere på det vigtige: Nemlig at skabe arbejdspladser«, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Nægter ulighed i reform
Også hvad angår ulighed er der dyb forskel på regeringens og Enhedslistens indgang til skattereformen.

»Jeg kan ikke forestille mig, at vi lægger stemmer til en reform, der øger uligheden. Det er helt afgørende for os. Vi vil meget gerne være med til at give skattelettelser i bunden, men vi ser ikke nogen grund til at give i toppen – tværtimod«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

En rundringning til Enhedslistens 25 mand store hovedbestyrelse – som reelt bestemmer partiets position – viser, at et overvældende flertal under ingen omstændigheder kan lægge stemmer til en øget ulighed. Vel at mærke målt i den såkaldte ginikoefficient, der angiver forskellen mellem rig og fattig i et samfund.

»Vi kan umuligt leve med en skattereform, hvor uligheden målt i gini vokser«, siger socialordfører Finn Sørensen. Også medlem af hovedbestyrelsen Jens Otto Madsen formulerer sig helt utvetydigt.

»Det er et kardinalpunkt for mig, at uligheden bliver mindre i skattereformen. Uligheden er vokset, og der er indiskutabelt, at det skal vendes«.

Lignende røster lyder fra et kor af andre HB-medlemmer.

S: De sætter sig uden for døren
Regeringens position er markant anderledes. Skattereformen skal være i »social balance«, hedder det i regeringsgrundlaget, men skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har fastslået, at balance ikke nødvendigvis skal måles på ginikoefficienten. Og ifølge Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, er lighed ikke et sigte for regeringen:

»Udgangspunktet er, at uligheden løses i andre sammenhænge end skattereformen«.

De seneste meldinger fra Enhedslisten har ikke gjort det nemmere at få partiet som medunderskriver.

»Det lyder jo, som om Enhedslisten på forhånd er ved at sætte sig selv uden for døren, og det tror jeg ikke, de har nogen interesse i. Men kan vi ikke forhandle os til rette med dem, må vi se, hvad vi ellers kan gøre«, siger John Dyrby Paulsen.

Økonomer: Svært at se en bro
Flere økonomer cementerer, hvor langt parterne står fra hinanden. Ifølge professor i økonomi og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen er et øget arbejdsudbud tvingende nødvendigt, hvis der skal findes tre milliarder kroner ekstra til statskassen.

»Den kæde hænger tæt sammen. Arbejdsudbuddet er helt afgørende, hvis der skal skabes finansiering. Og det kan ikke undgå at skabe større ulighed – i hvert fald på kort sigt«, siger han.

Heller ikke tidligere vismand Jan Rose Skaksen fra CBS kan se, hvordan regeringens ønske om flere hænder kan forenes med Enhedslistens digre modstand mod ulighed:

»Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at der kan være en bro mellem de to positioner«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken