Annonce
Annonce
Annonce
Politik 5. maj. 2012 KL. 14.22

Enhedslistens græsrødder vinder slaget om partiets røde paroler

Flere partimedlemmer frygter, at Enhedslisten gør op med kernepolitik.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Enhedslistens hovedbestyrelse møder modstand fra græsrødderne på partiets årsmøde i København.

Hovedbestyrelsen har foreslået, at det som en del af teksten om Enhedslistens mål 2012-2016 skal fremgå, at partiet skal forfatte »et nyt principprogram«, men et flertal af de delegerede sætter foden på bremsen og afviser forslaget.

I stedet har er flertal på 179 mod 152 vedtaget et alternativt forslag om, at partiets medlemmer blot skal gennemføre en »ajourføring af principprogrammet«. 30 stemte blankt.

Flertallet slår også fast, at det reviderede program fortsat skal bygge på »Enhedslistens radikale socialistiske grundholdninger og perspektiv, men tager højde for udfordringerne i den aktuelle politiske udvikling (...)«.

Vil støve af
Hovedbestyrelsens forslag om et nyt principprogram har været en af de helt store emner på Enhedslistens årsmøde.

Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen har forklaret, at det nuværende principprogram indeholder »nogle temmelig støvede formuleringer«, der »trænger til en opdatering«.

LÆS MEREDe røde paroler skal have ny indpakning

Men debatten har fået flere delegerede til at fare på talerstolen for at advare mod en udvanding af partiets politik.

»Hvorfor skal det nuværende program smides på møddingen?«, spørger Åge Skovrind fra Roskilde.

Han forklarer til politiken.dk, at han gerne vil være med til at omformulere visse dele af det nuværende principprogram, fordi ord som »revolution« kan forskrække den brede offentlighed, hvis man læser programmet, som fanden læser biblen.

»Men der er et stykke vej fra at se på nogle uheldige formuleringer til at lave et helt nyt program«, siger Åge Skovrind.

Et nyt principprogram kan dreje partiet til højre

Åge Skovrind

Frygter højredrejning
I værste fald frygter aarhusianeren, at Enhedslisten også tager et skridt til højre på den politiske skala, sådan som SF og Socialdemokraterne beskyldes for at have gjort over de senere år.

»Et nyt principprogram kan dreje partiet til højre. Det er også en frygt jeg har«, siger han.

LÆS MERESådan lyder Enhedslistrens principprogram

Det var en del af hovedbestyrelsens forslag til et nyt principprogram, at teksten skulle fremlægges på årsmødet i 2013, hvor det skulle diskuteres for endelig at komme til afstemning på årsmødet i 2014.

Men et flertal af de delegerede har vedtaget, at ajourføringen af principprogrammet skal præsenteres på årsmødet i 2013, hvorefter det skal drøftes i en række arbejdsgrupper. Først da skal man tage stilling til, hvad der videre skal ske.

FACEBOOKBliv ven med Politiken