Annonce
Annonce
Annonce
Politik 6. maj. 2012 KL. 15.11

Magtfulde EL-folk vil fastholde hård linje over for Thorning

Enhedslistens har valgt ny hovedbestyrelse på årsmøde.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Enhedslistens nye hovedbestyrelse

1. Christine Lundgaard (190 stemmer)

2. Pernille Skipper (172)

3. Line Barfod (165)

4. Per Clausen (157)

5. Signe Færch (134)

6. Anders Hadberg (130)

7. Lole Møller (129)

8. Bjarne Thyregod (123)

9. Stine Brix (117)

10. Hans Jørgen Vad (117)

11. Helge Bo Jensen (116)

12. Lasse PN Olsen (114)

13. Susanne Flydtkjær (110)

14. Michael Hertoft (109)

15. Janne Glerup (101)

16. Jacob Sølvhøj (101)

17. Lene Rygaard Jessen (100)

18. Katrine Toft Mikkelsen (99)

19. Jens Otto Madsen (98)

20. Bruno Jerup (92)

21. Ole Donbæk Jensen (92)

22. Jacob Lindblom (89)

23. Søren Egge Rasmussen (89)

24. Pia Boisen (85)

25. Brian Nielsen (83)

Enhedslistens nyvalgte hovedbestyrelse rummer fortsat en hård retorik over for regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen.

På talerstolen under Enhedslistens årsmøde i København har kritikken haglet ned over S-R-SF-regeringen, og den konfrontatoriske linje fra regeringens støtteparti fortsætter, forsikrer flere medlemmer af den nye hovedbestyrelse.

»Vi vil aldrig nogensinde vælte en rød regering, men det kræver også, at den er rød. Og det er man af gavn - ikke af navn. Hvis regeringen forringer vilkårene for store grupper i det her samfund, så vælter den sig selv, hvis den tager os for givet. Længere er den ikke«, siger Jacob Lindblom.

I Enhedslisten spiller hovedbestyrelsen en større rolle end i andre partier, fordi folketingsgruppen skal have O.K. fra de 25 medlemmer i bestyrelsen, før de folkevalgte kan stemme for reformer.

Skattereform kan blive svær
Allerede nu afviser Jacob Lindblom, at Enhedslisten stemmer for lettelser i topskatten, som kan blive en del af regeringens kommende skattereform.

»Jeg kan ikke forestille mig, at folketingsgruppen stemmer for en reform, der øger uligheden, og det vil topskattelettelser gøre«, siger Jacob Limblom.

I lighed med mange af sine partifæller på årsmødet stiller han også spørgsmålstegn ved finansloven, der skal vedtages i december.

»Jeg kan ikke forestille mig, at vi stemmer for en finanslov, hvor kontantshjælpsmodtagere og folk med fleksjob betaler en kæmpe regning i form af nogle reformer, og at vi så bliver vi spist af med nogle værdipolitiske ting, ligesom Dansk Folkeparti er blevet det gennem årene«, siger Jacob Lindblom.

LÆS MEREEnhedslisten truer med at vælte finansloven

Han henviser til en vedtagelse fra årsmødet i 2010, hvor partiets græsrødder slog fast, at Enhedslisten ikke kan lægge stemmer til en finanslov, »der opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen«.

Barfod: Vi fraviger ikke vores politik
Også tidligere folketingsmedlem Line Barfod, der fik tredjeflest stemmer blandt de 25 medlemmer af hovedbestyrelsen, stiller sig kritisk over for regeringen.

»Der er ingen tivivl om, at vi medvirker ikke til at øge uligheden i Danmark. Vi medvirker ikke til, at der bliver skåret på de syge og de handicappede«, siger hun og fortsætter:

»Vi vælter ikke regeringen, men det er op til regeringen at sørge for, at den har flertal for sin politik. Hvis de gennemfører den politik, de blev valgt på, så er vi med«.

Handler det i virkeligheden om, at I bare spiller med musklerne?

»Nej. Det er ikke et spørgsmål om spil. Det er et spørgsmål om, at vi siger: Man skal ikke tro, at man kan true os til at fravige vores politik«, siger Line Barfod.

FACEBOOKBliv ven med Politiken