Annonce
Annonce
Annonce
Politik 6. maj. 2012 KL. 15.17

KL-formand Jan Trøjborg er pludselig død

Formand for KL og borgmester i Horsens, socialdemokraten Jan Trøjborg, er pludselig død.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Foto: DALHOFF CASPER

Foto: DALHOFF CASPER

Formand for KL og borgmester i Horsens, socialdemokraten Jan Trøjborg, er pludselig død, oplyser kommunen.

Under et motionscykelløb arrangeret i anledning af Giro d'Italia-starten i Horsens i morgen blev Jan Trøjborg syg.

Jan Trøjborg deltog i motionscykelløbet sammen med byrådskolleger og andre kolleger. Trøjborg havde sat sig for at cykle 60-kilometerruten, men faldt pludselig af cyklen og ned i en grøft.

Der var på det tidspunkt folk omkring Jan Trøjborg, som straks påbegyndte genoplivningen. Kort efter var en lægeambulance på stedet, og Jan Trøjborg blev herefter fløjet med helikopter til Hjertemedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus.

Her kunne lægerne konstatere at politikerens liv ikke stod til at redde.

2. viceborgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen (S), udtaler:

»Det er et helt meningsløst og ubærligt tab, at Jan Trøjborg er død. Vi har mistet en fantastisk dygtig og stærk borgmester, som elskede vores kommune, og som arbejdede utrolig hårdt borgernes bedste«.

Jan Trøjborg blev 56 år.