Regeringen vil som led i sin 2020-plan skabe 10.000 nye studiepladser, så 60 procent af en ungdomsårgang i fremtiden får en videregående uddannelse, lyder det ifølge TV 2 i regeringens plan.

Og det er et vigtigt signal at sende, fortæller DI's forskningspolitiske chef, Charlotte Rønhof til Ritzau. Men selvom det overordnet lyder godt, så er hun dog også bekymret for den prioritering, som regeringen lægger op til.

Uddannelser retter sig mod offentlige job
»Der er lagt op til flere studiepladser på de mellemlange uddannelser som lærere, sygeplejersker og pædagoger. Og det retter sig mod det offentlige arbejdsmarked, hvor man jo går efter at bremse væksten«.

»Er det der, behovet er? Det er ikke der, væksten skal komme fra, men fra det private erhvervsliv. Og det har brug for faglærte og kandidater«, siger Charlotte Rønhof.

LÆS OGSÅRegeringen satser milliarder på uddannelse

Hun efterspørger en klar plan for, hvilke grupper man har brug for. Hvad vil man prioritere at uddanne? Hun slår fast, at det ikke er ligegyldigt, om man kan hjælpe med at skaffe flere ingeniører eller om man vil uddanne kunsthistorikere.

På samme måde er man også nødt til at se på om det øgede udbud af lærere skal være dansklærere og billedkunstlærere eller fysiklærere og fransklærere, som der er mere brug for.

»På et eller andet tidspunkt er man nødt til at komme med en udmelding«, siger hun.

Det er vigtigt, at kvaliteten følger med
Hun slår fast, at det er vigtigt, at kvalitet i undervisningen følger med. Det er ikke nok bare at poste flere studerende ind på uddannelserne uden at sikre kvaliteten.

»Vi frygter, at pengene kun skal bruges på taxameter og SU altså kvantitet. Man kunne godt have et mål om at eleverne får flere timer. Vi skal konkurrere på, hvor dygtige medarbejderne er«, siger Charlotte Rønhof.

Regeringen fremlægger sin 2020-plan 11.30.

FACEBOOKBliv ven med Politiken