Det er regeringens absolutte topfigurer, der i dag fremlægger den nye økonomiske plan, som Danmark skal leve under de næste otte år, hvis det står til S-R-SF-regeringen.

Helle Thorning-Schmidt (S), Margrethe Vestager (R) og Villy Søvndal (SF) har lagt en plan for, hvordan pengene i Danmarks kasser kommer til at stemme frem til år 2020.

Siger planen, at vi skal spare?
Ja, på nogle områder. Inden for det offfentlige vil regeringen holde væksten på 0,85 procent. Til sammenligning har væksten været på ca. 1,5 procent om året i de seneste 30 år. Regeringens mål om 0,85 procent er nogenlunde samme niveau, som VK-regeringen ønskede det, men væsentligt mindre end hvad S-R-SF lovede under valgkampen. Her mente partierne, at staten burde lade de offentlige udgifter til for eksempel skoler, ældrepleje og sygehuse stige med 1,4 procent.

Reelt set vil væksten dog blive mindre end 0,85 procent, da mange danskere forlader arbejdsmarkedet frem til 2020, og der derfor er færre til at betale for velfærdsydelserne.

Er der slet ikke noget, vi skal bruge flere penge på?
Jo, regeringen vil investere i blandt andet uddannelse, grøn omstilling og i at skabe flere arbejdspladser.

LÆS OGSÅRegeringen satser milliarder på uddannelse

Regeringen har som mål, at 60 procent af de unge skal have en videregående uddanelse. Det betyder, at der skal der oprettes 10.000 nye pladser på de videregående uddannelser samt i SU til de mange nye studerende i løbet af de næste otte år. Det koster en investering på 3,5 milliarder kroner årligt.

Desuden skal der bruges seks milliarder kroner på en vækstpakke, der skal skaffe 180.000 nye arbejdspladser.

Hvor kommer pengene fra?
Det er allerede vedtaget at forringe efterlønnen og dagpengene, og det giver penge i kassen. Men regeringen har også reformer på vej af førtidspension, fleksjob og skat, og også trepartsforhandlinger er på trapperne. Desuden vil den nye budgetlov holde kommuner og regioner i et stammere økonomisk greb, så de ikke bruger flere penge, end de har aftalt med staten, at de må. Samlet set giver det S-R-SF-regeringen flere penge til nye investeringer end VK-regeringen havde afsat i sin 2020-plan fra sidste forår.

Hvad sker der nu?
2020-planen skal ikke forhandles med resten af Folketinget, men regeringen skal nu i gang med trepartsforhandlingerne og de øvrige reformer, som den skal finde politisk flertal for at gennemføre, for eksempel skattereformen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken