Annonce
Annonce
Annonce
Politik 8. maj. 2012 KL. 11.35

Kommentatorer: 2020-planen er vigtig

2020-planen er grundlaget for rigtig mange af regeringens kommende initiativer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Regeringen sender et signal om, at den økonomiske politik er allerøverst på dagsordenen.

Sådan vurderer Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, den 2020-plan der skal styre dansk økonomi de næste otte år, og som regeringen fremlægger i dag.

»Den er i virkeligheden grundlaget for rigtig mange af regeringens andre initiativer. Det er simpelthen kogebogen for regeringens økonomiske politik i de kommende år, og derfor spiller den selvfølgelig en meget væsentlig rolle«, siger han.

LÆS OGSÅ Politisk overblik: Hvad er 2020-planen?

En betragtning, politisk analytiker og kommentator hos TV 2, Henrik Qvortrup, er enig i.

Han mener, at regeringen vil sende to budskaber med 2020-planen.

»Det er et budskab om ansvarlighed og mådehold, og det er regeringen meget magtpåliggende at sende det budskab. Man håber på at sende et dobbeltbudskab om, at man vil være ansvarlig, men samtidig har en plan for, hvad de opsparede penge kan bruges til«, siger han.

Selv den bedste plan på Christiansborg har jo ingen gang på jorden, hvis der ikke står et politisk flertal bag.

Politisk kommentator på Ekstra Bladet, Hans Engell.

Strammere tider
De to politiske kommentatorer er sikre på, at Danmark, med 2020-planen, står over for strammere tider.

Henrik Qvortrup tror ikke, at planen vil ændre den almindelige danskers hverdag hen over weekenden. Han ser det mere som et økonomisk skelet, regeringen vil arbejde ud fra.

Han tror dog, at unge der er ramt af ledigheden vil følge ekstra interesserede med.

»Der er der da en vis grund til at holde nøje øje med, om regeringen, ikke nu men i den kommende tid, vil lykkedes med at gøre en yderligere indsats for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden«, siger Henrik Qvortrup.

Abstrakt plan
Hans Engell er sikker på, at den største udfordring for regeringen bliver, om de kan skaffe den politiske opbakning og samtidig trænge igennem til vælgerne med 2020-planen, der kan virke abstrakt for de fleste danskere.

Han vil især holde øje med, hvordan oppositionen og støttepartiet, Enhedslisten, tager imod planen.

»Selv den bedste plan på Christiansborg har jo ingen gang på jorden, hvis der ikke står et politisk flertal bag«, siger Hans Engell.

Selve planen skal ikke forhandles politisk, men de enkelte delelementer, for eksempel skattereform og reformer af kontanthjælp og førtidspension, skal gennemføres med et politisk flertal i Folketinget.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken